Nyhedsbrev
PatientDoktor

Udbrud efter rygestop - 03-01-12

  • Spørgsmål:

    Jeg læser igen og igen, at rygning forværrer psoriasis - jeg har nu gennemført rygestop i tre omgange: 2 x 1 år, ½ år og 4 år.

    Jeg har i denne omgang været røgfri i 9 mdr. og mine fødder er så slemt medtaget af psoriasis, at jeg overvejer at ryge igen. Alle tidligere rygestop har ført til denne smertefulde tilstand - kun under fødderne.

    Psoriasis er forsvundet når jeg er begyndt at ryge igen, der går 1 til to mdr. før at det er helt forsvundet og stopper jeg med at ryge går der 4 til 5 mdr før udbruddet kommer.

    Det er rødt og skællende, huden revner dybt. Jeg vil meget nødigt ryge mere - så jeg har brug for gode råd.

    Hilsen Bettina64

  • Svar:

    Kære Bettina

    Det er rigtigt, at rygning forværrer psoriasis hos en del patienter. Det er derfor, vi anbefaler rygestop. Jeg kender ikke til nogle positive effekter af rygning, tværtimod er rygning jo blandt andet stærkt kræftfremkaldende, så jeg synes, du skal holde fast i dit rygeophør og så få en henvisning til en hudlæge, som kan undersøge og behandle dig. Det kan jo være, at der er en anden årsag til den forværring i din psoriasis, som du beskriver.

    Vh Annesofie

Hvad vil du vide om psoriasis?

Stil dit spørgsmål til Huddoktors nye brevkasse. Annesofie Faurschou, som er læge fra Københavns Universitet og ph.d. i dermatologi med særligt fokus på psoriasis, er hovedredaktør på brevkassen.

Dit spørgsmål bliver besvaret anonymt på Huddoktor.dk, og du får besked, når der er svar.

SPONSOR: