Nyhedsbrev
PatientDoktor

Nyheder:

Verden rundt på Verdens Psoriasis Dag

Siden 2004 har psoriasisforeninger verden over været med til at sætte fokus på psoriasis og dens konsekvenser for patient og familie én dag om året – nemlig 29. oktober. I år var ingen undtagelse.

Siden 2004 har den internationale psoriasisorganisation IFPA opfordret psoriasisforeninger verden over til at gøre en ekstra indsat d. 29. oktober. For på den måde at være med til at skabe fokus på psoriasis, som mere end 125 millioner mennesker lider af på verdensplan. Og også i 2009 blev Verdes Psoriasis Dag til en dag fyldt med aktiviteter.

Aktiviteter verden rundt

I Danmark var årets fokus for Verdens Psoriasis Dag konsekvenserne for patienters pårørende. Temaet hed ”Når psoriasis flytter ind, rammer det hele familien”. I Folketingets Fællessal blev der afholdt konference for patienter og pårørende med deltagelse af flere folketingspolitikere og Sundhedsministeren. Over hele landet afholdt psoriasisforeningens kredse forskellige lokale arrangementer. I Planetariet i København kunne besøgende også opleve vandreudstillingen LEARN.

I Belgien afholdte man en pressekonference og offentliggjorde hjemmesiden ”Pso KIDS”. Et site for børn. Der blev også debatteret behandlingstilbud med politikere fra EU-Parlamentet.

I Mexico blev der afholdt en national kongres for både behandlere og patienter.

I Holland blev der sat fokus på, hvad det vil sige at leve med en sygdom som psoriasis. Der blev også sat fokus på de mange følgesygdomme, der ofte følger i kølvandet på psoriasis. På patientkongressen var det muligt at deltage i fire workshops med overskrifterne ”Få styr på din medicin”, ”Bivirkninger”, ”Vitaminer og kosttilskud” og ”Mindfulness”.

I Schweiz, Tyskland og Østrig havde foreningerne organiseret en ”chat session” på tværs af grænser.

I Paris blev der stået på rulleskøjter.

I Kenya blev der vandret.

I Brasilien lavede de informationskampagner.

I Spanien gennemførte de en musikevent.

Læs mere på: www.worldpsoriasisday.com
 

  
Tilbage     Udskriv

World Psoriasis Day