Svampeinfektioner: Symptomer
Skedesvamp angriber som regel både selve skeden og slimhinderne omkring skedeåbningen og urinrøret, men breder sig ikke til andre områder af kroppen.
De primære symptomer ved skedesvamp er:
- Kløe
- Udflåd (hvidt, grynet og lugtfrit)
- Rødme ved skedeåbningen
- Svie ved skamlæber og skedeåbningen
- Hævede skamlæber og slimhinder
Andre symptomer ved skedesvamp kan være:
- Tørhed i skeden
- Svie når du tisser
- Ubehag ved berøring
- Smerter ved samleje
Du kan godt have skedesvamp uden at opleve symptomer. I sådanne tilfælde behandles svampen normalt ikke.
Kontakt din læge
Hvis du oplever kløe og svie eller synes, at dit udflåd har ændret sig, kan det være, at du har skedesvamp - men der kan også være tale om en anden underlivssygdom. Gå derfor altid til lægen, hvis:
- Du ikke tidligere har haft skedesvamp eller anden infektion i underlivet og derfor ikke kender symptomerne
- Du er i tvivl om symptomerne
- Du har haft svampeinfektion mere end 2 gange inden for de sidste 6 måneder
- Det gør ondt, når du tisser
- Dit udflåd lugter meget grimt
- Dit udflåd indeholder blod uden for menstruationsperioden
- Dit udflåd er grønligt eller brunligt
- Du har sår eller blister på kønslæberne
Hvis du tidligere har haft skedesvamp og kender symptomerne, kan du gå på apoteket og købe et svampemiddel uden recept. Du kan få vejledning af personalet på apoteket.
|