Nyhedsbrev
PatientDoktor

Nyheder:

Sommerkursus for børn og unge med psoriasis

Psoriasis Foreningen afholder hvert år et sommerkursus, der hjælper børn, unge og deres forældre til, at blive bedre rustet til deres nye tilværelse med psoriasis.

Den 4. juli møder børn og unge med psoriasis hinanden i Skærbæk. I fire dage kan deltagerne hente gode råd og dele erfaringer med hinanden.

''På sommerkurset bliver hele familien fortrolig med den nye situation og får gode råd om, at tackle hverdagen med deres nye kroniske følgesvend'', fortæller Dan Rolighed, Kursusudvalgsformand, Danmarks Psoriasis Forening.
 

Gode råd fra eksperter

''Vi har lavet et alsidigt program, der blandt andet byder på oplæg fra dermatologer fra Gentofe Hospital. De vil fortælle generelt om psoriasis, men også om de livsstilssygdomme, som har nær tilknytning til psoriasis'', lyder det fra Dan Rolighed.

Kostvejledere vil være til stede og vejlede i sund levevis. Sygeplejersker understreger vigtigheden af, at have en velplejet hud og en coach skal hjælpe de unge til, at indse vigtigheden i at sætte pris på sig selv.

''Endnu et vigtigt indslag, er et oplæg fra en studievejleder, som vil fortælle om muligheder frem for begrænsninger. Det vil blive kombineret med vejledning fra vores egen socialrådgiver'', forklarer Dan Rolighed.
 

Vigtigt netværk

Det er dog ikke alt sammen alvor på sommerkurset. Der er også sociale aktiviteter med bål og snobrød eller bowling for alle. Aktiviteter der kan ryste deltagerne bedre sammen og måske hjælpe til, at snakke om de emner der er svære.

''Jeg håber at kurset vil give dem viden og selvværd, så de er bedre rustet til at leve med den kroniske sygdom, som for mange giver en ringere livskvalitet. Og ikke mindst en enestående mulighed for, at få nogle nye venner'', fortæller Dan Rolighed.

Sommerkurset har stadig få frie pladser og er åbne for tilmelding, hos Danmarks Psoriasis Forening.

Læs mere om sommerkurset her.

 

  
Tilbage     Udskriv

SPONSOR: