Nyhedsbrev
PatientDoktor

Hudpleje:

Solbeskyttelse

I små mængder er sollys er godt og nødvendigt, men i store mængder er det skadeligt for huden. Sollys indeholder nemlig ultraviolette stråler (UV-stråler), som ikke kan ses med det blotte øje, men som kan forårsage skader i form af forbrændinger og på længere sigt forårsage hurtig ældning af huden og evt. hudkræft og modermærkekræft.
 
UV-strålingen er højest, når solen står højt på en skyfri himmel, men selv på den mest overskyede dag kan UV-strålerne forårsage permanente skader i din hud. Derfor er behovet for solbeskyttelse ikke til debat.
 
Solcreme
Hvis du opholder sig i solen, er det vigtigt, at bruger en solcreme. Og vær også opmærksom på, at der skal bruges en del solcreme, før cremens faktortal holder stik. Solcremens faktortal angiver, hvor meget mere UV-stråling din hud kan tåle, end hvis du ikke havde solcreme på. Dog kan du kun regne med faktor-tallet, hvis du bruger en hel håndfuld solcreme, når du smører dig ind (voksne ca. 40 ml - børn ca. 20 ml).
 
Solcreme fås både med et fysisk filter og med et kemisk filter. Fysisk filter reflekterer strålerne og kemiske filtre består af et stof, der omdanner UV-strålerne til energi. Begge dele virker beskyttende mod solens stråler, men sørg for at købe en solcreme med både UVA- og UVB-filter.
 
Du bør altid smøre solscreme på en tør krop. Husk at vandfast solcreme skal smøres på en halv time før du går i vandet - ellers virker det ikke. Under alle omstændigheder er det en god ide at smøre sig, hver gang man har været i vandet og har tørret sig.

UVA-stråler
UVB-stråler
UVC-stråler

Vintersolen
På skiferier kan det, ud over almindelig solcreme, være en god idé at anvende en læbepomade med høj solfaktor, da læberne let tørrer ud og bliver solfølsomme i den tørre luft. Det kan ligeledes være en god idé med en høj faktor til næsen og kinderne, fordi den kolde luft gør, at du ikke mærker solen, som faktisk kan være meget stærk i sneklædte bjerge.
 
Råd om solbeskyttelse

  
Tilbage     Udskriv
 
 
 
 
 
Solfilter
Køb solcreme med både UVA- og UVB-filter.