Modermærkekræft: Psykiske forholdDet er helt normalt at reagere psykisk, når man bliver ramt af en sygdom, som i værste fald kan være livstruende.
Nogle kræftpatienter føler behov for at vide så meget som muligt om sygdommen, så de kan forstå og forholde sig til det, de fejler, og den behandling, de bliver tilbudt. Andre vil helst vide så lidt som muligt og overlade alle beslutninger om behandling til lægerne.
Forskellige mennesker reagerer forskelligt, og der er ingen regler for, hvordan man reagerer rigtigt. Mange forskellige følelser kan vælde op i dig, fx angst, vrede, bekymring og selvbebrejdelse. De stærke følelser kan være svære at håndtere og kan blive til symptomer som bl.a.:
-
Træthed
-
Rastløshed
-
Koncentrationsbesvær
-
Søvnløshed
-
Irritatibilitet
-
Hjertebanken
Angst eller depression
Blandt de mange følelser er angsten ofte den stærkeste. Der er mange ting at være bange for - sygdommen, behandlingen og fremtiden. Frem for alt er du nok bange for at dø.
Det er helt normalt at føle sig trist og modløs, når man har fået stillet en kræftdiagnose. Men for nogle kræftpatienter udvikler tristheden sig til en egentlig depression, som skal behandles med samtaleterapi og/eller medicinsk.
 |
Depression
|
|
En depression viser sig som både psykiske og fysiske symptomer. Nogle af de mest almindelige er, at du:
- Er meget ked af det det meste af tiden.
- Begynder let at græde.
- Har en følelse af at være ved siden af dig selv/inde i en klokke.
- Mangler interesse for verden omkring dig.
- Er meget træt (men har måske svært ved at sove).
- Har ingen eller meget stor appetit.
- Har smerter.
- Føler dig bange (får måske anfald af panik).
- Har ingen sexlyst.
|
En af de bedste måder at bekæmpe angten er at tale om den. Tal derfor så meget som muligt og med så mange mennesker som muligt om de ting, som bekymrer dig og gør dig bange.
 |
Tal med din læge
|
|
Lægen vil kunne give dig svar på konkrete spørgsmål, bl.a. om behandlingsforløb og bivirkninger af behandlingen.
|
 |
Tal med familie og dine venner
|
|
Når du deler dine bekymringer og angst med dine nærmeste, kan de bedre hjælpe og tage hensyn til dig. Vær dog opmærksom på, at dine nærmeste måske deler din angst og selv kan have behov for at tale om den.
|
 |
Tal evt. med andre kræftpatienter
|
|
Kun den, som selv har oplevet at have kræft, ved hvordan det føles. Du kan dele erfaringer og hente støtte hos andre, der har haft kræft. Evt. i en patientgruppe.
|
 |
Tal evt. med en psykolog
|
|
En psykolog vil lytte til dig og stille spørgsmål, som kan hjælpe dig til at få hold på det kaos af tanker og følelser, som kan opstå, når man rammes af en kræftsygdom.
|
 |
Tal evt. med en præst
|
|
Præster er vant til at forholde sig til livet og døden. En samtale med din præst kan derfor hjælpe til at sætte ord på nogle af de tanker, som kan opstå, når du er blevet ramt af en livstruende sygdom.
|
|