Nyheder: Psoriasisgigt og stressEr det psoriasisgigt, der gør hverdagen mere stresset, eller er det hverdagens stress, der sætter gang i symptomerne på psoriasisgigt?
For mange mennesker med psoriasisgigt er svaret ikke enten-eller, men tværtimod både-og.
Studier viser, at 30 til 70 % af alle psoriasispatienter oplever, at følelsesmæssig uro eller økonomiske problemer gør deres psoriasis værre. De oplever f.eks., at problemer på jobbet eller i ægteskabet får symptomerne til at ”flamme op”, eller at flere og større områder af huden bliver angrebet. Mange forskere vurderer, at psoriasisgigtpatienter har det sådan. Stressede perioder hænger sammen med perioder med ømme led, hævede fingre og tæer eller udtalt morgenstivhed. Men det er ikke kun sådan, at stress påvirker symptomer. Symptomer giver også anledning til stress.
Sammenhæng mellem symptomer og stress
Stress kan påvirke symptomer og omvendt kan symptomer virke stressende. Mange psoriasispatienter oplever, at forværrede hudsymptomer gør dem mere stressede. Det bliver f.eks. sværere at gå ud. For psoriasisgigtpatienter er smerten fra leddene stressende og kan eksempelvis give en dårlig søvn. Og så stiger stressniveauet yderligere. Det bliver en ond cirkel, der godt kan være svær at bryde.
En måde at bryde den onde cirkel på kan være at forsøge at håndtere sin egen stress.
• Læs mere om hvordan du håndterer din stress i ”Stresshåndtering for dig med psoriasisgigt.”
• Læs også Interview med en mor, hvis søn har psoriasis: ”Det er drøn svært”
Kilde:
“Psoriatic Arthritis: Tips for Conquering Stress” i webmd. Faglige kilder til artikel er:
Ted Grossbart, PhD, Assistant clinical professor of psychology, Harvard Medical School. Philip Mease, MD, rheumatologist, Seattle Rheumatology Associates.Mark Lebwohl, MD, chairman, Medical Board of the National Psoriasis Foundation; chairman, Department of Dermatology, Mount Sinai School of Medicine, New York University. John Hardin, MD, chief scientific officer, Arthritis Foundation; professor of medicine, Albert Einstein College of Medicine, New York City. National Psoriasis Foundation. Arthritis Foundation. Kabat-Zinn J, et al, “Influence of a mindfulness meditation-based stress reduction intervention on rates of skin clearing in patients with moderate to severe psoriasis undergoing phototherapy (UVB) and photochemotherapy (PUVA),” Psychosomatic Medicine, 1998; 60:625-632. American College of Rheumatology, “Living Well With a Rheumatic Disease.”
|