Hårbundssygdomme: PletskaldethedPletskaldethed (Alopecia areata) er en relativ almindelig sygdom, som
får håret til at falde af, således at der dannes en eller flere
bare pletter i hårbunden.
 |
Årsager til pletskaldethed
|
- Arvelig disposition. Hvis pletskaldethed forekommer i familien
(hos forældre eller søskende), er der en øget risiko for at
udvikle pletskaldethed.
- Kan muligvis skyldes en række sygdomme, fx blodmangel,
sukkersyge, vitiligo (pigmentforstyrrelser), thyroiditis og
Addison sygdom.
- Børn med Downs syndrom udvikler hyppigere Alopecia areata end andre børn.
- Stress kan i nogle tilfælde forårsage udbrud af pletskaldethed.
|
Hyppighed
1-2 procent af befolkningen oplever at blive ramt af
pletskaldethed. Både børn og voksne, mænd og kvinder kan få sygdommen.
Da hårsækkene ikke ødelægges af sygdommen, vil håret i de fleste
tilfælde gro ud igen. I ca. 10 procent af
tilfældene forbliver pletskaldetheden dog permanent. Selvom håret
på de bare pletter gror ud igen, er der risiko for, at hårtabet
vil vende tilbage og skabe nye skaldede pletter.
Symptomer på pletskaldethed
- En eller flere bare pletter i hårbunden. Ofte vil der i løbet af 3-9
måneder udvikles flere bare pletter. Sygdommen udvikler sig
dog forskelligt fra person til person.
- Huden på de bare pletter er bleg, glat og skinnende.
-
Fingerbølprik på dine negle (små, fine huller der sidder i små grupper rundt omkring på neglepladen).
-
I sjældne tilfælde kan også skægregionen, øjenbryn, øjenbehåring og
anden kropsbehåring rammes af hårtabet. I disse tilfælde kaldes
sygdommen alopecia totalis eller alopecia capitis.
|
Diagnose
|
For at vurdere, om du lider af pletskaldethed vil lægen undersøge din hårbund for de ovennævnte symptomer.
Lægen kan desuden tage en eller flere blodprøve for at screene blodet for underliggende sygdomme.
|
Behandling af pletskaldethed
Hos patienter med pletskaldethed, vender håret som
regel tilbage efter nogle måneder. Det er ikke altid muligt
at behandle pletskaldethed, men skyldes hårtabet en underliggende
sygdom, vil behandlingen af sygdommen ofte resultere i, at nyt hår
vokser ud.
Spørg din læge om behandlingsmulighederne.
|
Intralæsionel kortikosteroid
|
|
Er en behandling med binyrebarkhormon, som sprøjtes ind i huden. Behandlingen kan svie lidt.
En bivirkning
ved behandling med binyrebarkhormon er, at det får huden til at
skrumpe, hvilket gør den "puklet". Behandlingen kan ligeledes medføre
betændelse i hårsækkene.
|
|
Diphenylcyclopropenon (DPCP)
|
|
En speciallæge
i dermatologi kan evt. starte en behandling med Diphenylcyclopropenon.
Behandlingen tilbydes kun til patienter med mere end 50
procent hårtab.
Midlet smøres/pensles på huden, hvilket skaber en allergisk reaktion, der skaber ny hårvækst.
Det er
vanskeligt at styre de allergiske reaktioner og bivirkningerne ved
denne behandling kan derfor være svære. Der er endvidere risiko
for at håret falder af igen. Mellem 40-60 procent af de
behandlede opnår dog permanent hårvækst.
Behandlingen må ikke bruges af børn og gravide.
|
Lider du af pletskaldethed?
På Alopecia Areata Foreningens hjemmeside kan du få støtte og læse mere om pletskaldethed.
|
Nyhedsbrev
