Hudpleje: Pleje af tør hud om vinterenMange oplever at have mere tør hud i vinterhalvåret, hvor luftfugtigheden er lav, og huden kommer da let til at føles tør og stram og begynder evt. at skalle af. Har du tendens til tør hud, er det vigtigt, at du forebygger og behandler det med fugtighedscreme.
Retningslinier for pleje af tør hud
- Jo mere tør din hud er, des højere fedtindhold har du brug for i de cremer du køber. Pga. det lave fedtindhold er lotions ikke egnede til tør hud og hud med eksem.
- Til behandling af let tør hud bør du bruge en federe creme én eller flere gange om dagen.
- Hvis du har meget tør hud eller eksem, kan det være nødvendigt at bruge en specialcreme, der indeholder ekstra store mængder af hudens naturlige fedtstoffer, som lægger sig direkte på huden som en forstærkning af hudbarrieren. Spørg eventuelt din læge.
Pleje af tør hud er vigtig
Tør hud er i sig selv irriterende, men tør hud er også et af de første tegn på, at hudens barriere er skadet, og huden begynder at skælle og sprække. Den tørre hud er mindre modstandsdygtig over for indtrængning af bl.a. bakterier og andre skadelige stoffer.
Hvis din hud er tør, får du derfor lettere udslæt og irritation i huden. Tør hud udløser kløe, og det kan være medvirkende til at forværre hudsygdomme.
|