Insektbid og -stik: Om skovflåterSkovflåten bliver fejlagtigt ofte kaldt en tæge, men er faktisk en mide. Den lever af at suge blod fra mennesker og andre store pattedyr.
Før skovflåten hægter sig på en vært og begynder at suge blod, er den 2-4 mm lang. Skovflåtens bagkrop er imidlertid meget elastisk og rummelig, og en blodfyldt skovflåt kan blive helt op til 1,5 cm lang. Flåtens farve varierer fra grågullig til blågrå.
Hvor træffes skovflåten?
Sugende skovflåter træffes især om foråret og om efteråret i skove og krat, og oftere i det østlige Danmark end i Jylland.
Når skovflåten er sulten, kravler den ud på spidsen af et græsstrå eller en anden plante. Her venter den på, at der skal komme et menneske eller et dyr forbi, som den kan hage sig fast i. Flåten sidder som regel i skyggen på et græsstrå eller andet beplantningi et lille stykke over jorden. Den kan sidde højere, men de falder ikke ned fra træerne. Flåterne reagerer på temperatur, lugt og bevægelse.
Du kan læse mere om skovflåten i Skadedyrlaboratoriets skadedyrsguide.
|