Nyhedsbrev
PatientDoktor

Hårbundssygdomme:

Midler mod skæl

Der findes mange midler mod skæl på markedet - cremer, liniment, salve og shampoo. Hvis du har spørgsmål om skælmidler, kan du få råd hos din læge eller på apoteket.
 
Når du har valgt et skælmiddel, er det vigtigt, at du nøje følger brugsanvisningen. Ellers risikerer du, at skælmidlet ikke virker, som det skal. Vær i øvrigt opmærksom på, at hvis du benytter et skælmiddel over en længere periode, vil dit hår blive kedeligt og livløst at se på. Brug derfor en almindelig shampoo ind imellem, så bevarer dit hår  sin glans.
 
Vælg midler mod skæl, der indeholder et af følgende stoffer:
 
Ketokonazol
Zinkpyrition
Selendisulfid
Tjærepræparater
 
Behandling, hvis din hårbund klør og er rød
For at bekæmpe en eventuel irritation i hårbunden, kan din læge ordinere, at du i en kortere periode smørrer din hårbund med en hormoncreme.
Lav skilninger i hårbunden med 1-2 cms mellemrum og fordel cremen i dem. På den måde kommer mest muligt creme i hårbunden - og ikke i håret. Undgå at få cremen smurt ned i panden og vask altid hænder efter at have brugt brugt hormoncreme. 
 
Læs mere om midler mod skæl på Apoteket.dk.
 
 
 
 
  
Tilbage     Udskriv