Nyheder om psoriasis: Interview: ”Vores forskning vil ændre psoriasisbehandlingen” 
Interview med læge og ph.d. Kristian Kofoed, der netop har fået tildelt et forskningslegat af Psoriasis Forskningsfonden til redegørelsen for sammenhængen mellem psoriasis og hjertekarsygdomme.
Læs Kristian Kofoeds svar ved at klikke på spørgsmålene.
 |
1. Hvad er sammenhængen mellem hjertekarsygdomme og psoriasis?
|
|
Psoriasis er en kronisk inflammatorisk sygdom. Selve psoriasisudbruddet kan betragtes som en form for betændelsesreaktion uden bakterier. For at tæmme udbruddet sender kroppen ekstra blod og ekstra mange hvide blodlegemer til de psoriasisaktive hudområder. Det metaboliske syndrom er en kombination af forhøjet blodsukker, forhøjet blodtryk, fedme og forhøjede fedtstoffer i blodet. I de senere år har man fundet ud af, at kronisk inflammation ofte ses hos patienter med det metaboliske syndrom, og at patienter med kroniske inflammatoriske sygdomme, som f.eks. leddegigt og psoriasis, har en større risiko for at udvikle det metaboliske syndrom.
Det helt afgørende problem ved at have det metaboliske syndrom er, at det i mange store studier er blevet vist, at folk med syndromet har en væsentlig større risiko for at få hjertekarsygdomme såsom blodpropper i hjertet eller hjernen. Det er derfor i tiltagende grad klart, at psoriasis ikke kun er en hudsygdom af hovedsageligt kosmetisk betydning, men en systemisk sygdom, der hos visse patienter øger risikoen for f.eks. sukkersyge og blodpropper i hjerte og hjerne og i værste tilfælde en tidlig død.
|
|
2. Kan du fortælle, hvad jeres forskningsprojekt helt konkret går ud på?
|
Opdagelsen af sammenhængen mellem psoriasis og det metaboliske syndrom har rejst en række interessante spørgsmål. I særdeleshed hvorledes behandling af psoriasis med de nye såkaldte biologiske lægemidler eller det gammelkendte methotrexate påvirker de parametre, som indgår i det metaboliske syndrom. En større indsigt i de systemiske effekter af psoriasis vil muliggøre bedre forebyggelse og behandling af de risikofaktorer, der indgår i det metaboliske syndrom. I sidste ende skal den øgede forebyggelses- og behandlingsindsats mindske forekomsten af sukkersyge og blodpropper hos psoriasispatienter.
Derfor skal vi undersøge 20 psoriasispatienter, som starter i behandling med et biologisk lægemiddel og 20 kontrolpersoner uden psoriasis, der matcher de 20 psoriasispatienter mht. alder, køn, BMI, rygning og postnummer.
Deltagelse i undersøgelsen tager for kontrolpersonernes vedkommende to dage. Patienterne får udført de samme undersøgelser som kontrolpersonerne, men patienterne skal gennemgå undersøgelsesprogrammet både ved inklusion og efter tre måneder. Første undersøgelsesdag får patienterne foretaget en sukkertoleranceundersøgelse, en fedtscanning og en konditest. Anden undersøgelsesdag måles forsøgspersonernes insulinfølsomhed med en clampundersøgelse og der tages en fedtbiopsi.
|
|
3. Man har i et stykke tid vidst, at psoriasis ikke kun er en hudsygdom, men at det er en sygdom, der påvirker hele kroppen - alligevel hører man stadig folk, der kalder psoriasis for en kosmetisk lidelse. Hvad mener du om dette?
|
|
Det er korrekt, at det efterhånden i flere år har været kendt, at folk med svær psoriasis har en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Imidlertid er det fortsat usikkert, hvor meget psoriasisen i sig selv betyder, og hvor meget der skyldes andre faktorer. F.eks. at der blandt psoriasispatienter er flere overvægtige og rygere end blandt folk, der ikke har psoriasis. Dette skal vores forskning bidrage til at afklare. En anden vigtig faktor er, at det tager tid at ændre folks opfattelse af psoriasis, men jeg har indtryk af, at der er en ændring på vej i hvert fald blandt sundhedspersonale. Denne ændring skyldes bl.a., at vi har fået nye effektive behandlingsmidler, der netop er kendetegnet ved at virke systemisk.
|
|
5. Burde man gøre mere her?
|
Ja, helt sikkert, og der er også initiativer på vej, der skal sørge for, at patienter med psoriasis jævnligt får målt f.eks. blodtryk og blodsukker på hudafdelingerne. Og på enkelte afdelinger er det allerede implementeret i undersøgelsesprogrammet. Disse målinger kan afklare patienternes risikoprofil, behovet for behandling af f.eks. blodtrykket og forhåbentligt danne basis for egentlige forebyggelsessamtaler.
En anden ting, der bliver meget interessant at få afklaret, er som sagt, om systemisk behandling af psoriasis ligeledes kan virke forbyggende på hjertekarsygdomme. Hvis dette er tilfældet, må det ligeledes diskuteres, om man f.eks. skal give systemisk behandling tidligere, end det er tilfældet i dag.
|
|
6. Hvad vil din forskning komme til at betyde for psoriasispatienter?
|
Hvis vi bekræfter, at der er en øget forekomst af det metaboliske syndrom hos danske psoriasispatienter, vil det gavne patienterne i form af en øget indsats for at opspore og behandle det metaboliske syndrom og dermed mindske risikoen for hjertekarsygdomme.
På længere sigt vil vores forskning ligeledes kunne bidrage til en ændret psoriasisbehandlingsstrategi.
|
|
|
6 gode råd om sund livsstil for psoriasispatienter
Læge Kristian Kofoed kommer med følgende råd:
- Kvit smøgerne! Rygning øger risikoen for hjertekarsygdomme. Et rygeophør kan desuden have en gavnlig effekt på psoriasissen.
- Begræns dit alkohol indtag! Der er masser af kalorier i alkohol. Det lægger pres på kroppen ved mere end 1-2 genstande og kan muligvis forværre din psoriasis.
Spis sundt! Spis protein og gode fedtstoffer. Undgå raffineret sukker og mad med mættet fedt. Overvægt kan forværre din psoriasis og er en alvorlig risikofaktor for hjertekarsygdomme.
Motioner regelmæssigt! Det mindsker din risiko for hjertekarsygdomme og kan have gavnlig effekt på din psoriasis.
Få kontrolleret dit blodtryk og mængden af fedtstof i blodet! For mange vil det ligeledes være relevant at få målt blodsukker. Disse værdier er afgørende for din risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, og det kan være nødvendigt med behandling, hvis de er for høje.
|
|
Nyhedsbrev
