Hormoncreme: Hvordan virker hormoncreme
Hormoncreme virker antiflammatorisk
Ved mange hudsygdomme er huden rød, hævet, kløende og måske skællende. Denne type hudreaktion kaldes en inflammation og skyldes en overreaktion af immunsystemets celler i huden. En inflammation bør ikke forveksles med en infektion, som er betændelse i huden forårsaget af bakterier, virus eller svampe.
Hormoncreme virker antiinflammatorisk. Det vil sige, at den virker ved at dæmpe aktiviteten af immunsystemets overreagerende celler. Virkningen ses ved, at hudes rødme, kløe og hævelse bliver dæmpet eller helt fjernet.
Hudsygdomme kan ikke helbredes med hormoncreme, men brug af hormoncreme kan dæmpe sygdommens symptomer så meget, at den i perioder kan være helt i ro.
Er hormoncreme farlig?
Nogle patienter eller forældre til børn med hudsygdomme er bange for at bruge hormoncreme. De har måske hørt, at der kan være bivirkninger forbundet med at bruge hormoncreme. Hvis du bruger hormoncremen på den rette måde - følger din læges anvisninger og de genrelle råd om brug af hormoncreme - er risikoen for bivirkninger dog minimal.
|