Nyhedsbrev
PatientDoktor

Modermærkekræft:

Hvordan stilles diagnosen

Modermærkekræft er en alvorlig sygdom. Hvis kræften ikke behandles, vil den sprede sig til andre af kroppens organer, hvor den kan blive livstruende. Det er derfor vigtigt, at modermærkekræft bliver opdaget og behandlet så hurtigt som muligt.
 
Hvis et modermærke udvikler sig unormalt
Du bør selv holde øje med dine modermærker og altid opsøge din læge, hvis du har mistanke om, at et modermærke udvikler sig unormalt.
 
For at vurdere, om du kan have udviklet modermærkekræft, vil lægen først spørge til din egen oplevelse af modermærkets forandring.
 
Herefter vil lægen undersøge modermærket for at se, om det viser symptomer på modermærkekræft. Hvis lægen vurderer, at der er en risiko for, at modermærket har udviklet kræft, vil han/hun enten selv fjerne modermærket ved en operation eller henvise dig til en speciallæge. 
 
Det bortopererede modermærke (vævsprøven) vil blive sendt til et laboratorium for under mikroskop at bliver undersøgt for, om det indeholder kræftceller.
 
 
 
  
Tilbage     Udskriv