Modermærkekræft: Fysiske forholdDer er mange fysiske symptomer og bivirkninger forbundet med kræft og behandlingen af kræft.
Som modermærkekræft-patient har du typisk ikke mærket noget til sygdommen, før den blev konstateret. Og bivirkningerne af operationer, strålebehandling og kemoterapi kan derfor være de første gener, du mærker.
Nogle bivirkninger ved kræftbehandling er:
 |
Træthed
|
|
Den træthed, som mange kræftpatienter oplever, er anderledes, end den raske personer kender fra dage efter en søvnløs nat. Det er en træthed, som ikke forsvinder, lige meget hvor meget patienten sover og slapper af. Og den kan få selv de mindste opgaver til at virke uoverkommelige.
Trætheden kan have mange forskellige årsager og er ofte en kombination af flere årsager. Fx eftervirkninger af operationer, strålebehandling eller kemoterapi. Blodmangel eller infektioner. Bivirkninger af medicin du tager for at bekæmpe andre symptomer (fx smerter eller depression). Generel fysisk svækkelse som følge af inaktivitet og manglende appetit. Psykisk træthed.
|
|
Hårtab
|
|
En del kræftpatienter taber håret som bivirkning af især kemoterapi. Det er dog ikke alle former for kemoterapi, som påvirker hårsækkene. Hårtab som følge af kemoterapi-behandling rammer alle hår på kroppen - altså også kønsbehåringen, øjenbrynene og i nogle tilfælde øjenvipperne. Nogle patienter mister alt håret, mens andre blot oplever at håret bliver tyndere.
Hårtabet begynder typisk et par uger efter at behandlingen er begyndt. Hos nogle falder håret af lidt efter lidt, mens alt håret hos andre kan falde af i løbet af få dage. Som regel vokser håret ud igen i sidste del af behandlingsperioden eller op til et par måneder efter, at behandlingen er afsluttet.
Patienter, som får strålebehandling, mister hårene på den del af kroppen, som bliver bestrålet. Hvis du bliver bestrålet i armhulen, vil du altså miste hårene under armen. Bliver du bestrålet på hovedet, vil du miste håret på det bestrålede område.
Normalt vokser håret ud igen, et par måneder efter at behandlingen er afsluttet. Hvis strålingen har været meget stærk, kan der dog være steder på kroppen, hvor hårene ikke kommer tilbage.
|
|
Kvalme, opkastninger og nedsat appetit
|
|
Kvalme og opkastninger er nogle af de mest generende symptomer og bivirkninger på kræft og kræftbehandling. Kvalme kan bl.a. skyldes kræften selv, strålebehandling, kemoterapi eller bivirkninger fra anden medicin.
I tilfælde, hvor kvalmen skyldes forstoppelse, træthed eller en infektion, skal disse symptomer behandles, før kvalmen kan lindres.
Angst og stress kan også have indflydelse på, om du får problemer med kvalme.
Kvalme er ofte skyld i, at kræftpatienter mangler appetit. Kræftpatienter har derfor ofte svært ved at spise tilstrækkeligt til at holde vægten og få den energi og de næringsstoffer, som kroppen har brug for til at bekæmpe sygdommen.
Hvis du mangler appetit, er det vigtigt, at du spiser mange små måltider og gerne mad, som har et ekstra stort energiindhold og indhold af næringsstoffer.
|
|
Halsbrand og mundtørhed
|
Mundtørhed er et meget almindeligt problem hos kræftpatienter. Den opstår, når spytkirtlernes funktion er nedsat og/eller mundslimhinden er påvirket som følge af fx behandling med kemoterapi, strålebehandling som påvirker spytkirtlerne, iltbehandling eller væskemangel.
Tørhed i munden kan være meget generende. Den kan gøre det svært at tale, tygge og synke, og den kan give smagsforandringer.
Angst og nervøsitet kan gøre mundtørheden værre.
Behandling med kemoterapi kan give nogle kræftpatienter problemer med halsbrand, sure opstød og svien i maven. Generne skyldes som regel en forøget syreproduktion i mavesækken.
|
|
Sår, svamp og betændelse i munden
|
|
Sår, svamp og/eller betændelse i mundslimhinden er et meget almindeligt problem hos kræftpatienter. Det kan gøre ondt og gøre det svært at spise og drikke.
Sår, svamp og betændelse i munden kan opstå som bivirkning af behandling med kemoterapi eller strålebehandling af hoved-hals-området, eller fordi kroppen generelt er svækket.
|
|
Lymfeødem
|
|
Et lymfeødem er hævelsen af en kropsdel (oftest en arm eller et ben), som opstår, fordi kroppens lymfesystem ikke transporterer og renser lymfevæsken tilstrækkeligt godt.
Den type lymfeødem, som kan opstå som følge af en kræftsygdom og behandlingen af den, kaldes et sekundært lymfeødem. Sekundære lymfeødemer skyldes, at lymfesystemet er blevet beskadiget enten af kræften selv, af strålebehandling eller af en operation, hvor en eller flere lymfeknuder er blevet fjernet. Det er dog langt fra alle kræftpatienter, som udvikler et lymfeødem.
I visse tilfælde opstår ødemet straks efter operation og strålebehandling. Men i de fleste tilfælde udvikler det sig langsomt. Der kan gå helt op til 30 år fra sygdommen og behandlingen har fundet sted, til ødemet viser sig.
Et lymfeødem er ikke farligt i sig selv, men det kan være meget generende, hvis det ikke bliver behandlet. Behandlingen omfatter en særlig form for massage, kompression, hudpleje og daglige øvelser.
|
Du kan læse mere om de symptomer og bivirkninger, der kan opstå i forbindelse med en kræftsygdom og behandlingen af den på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
|
|
|
Nyhedsbrev
