Nyhedsbrev
PatientDoktor

Håndeksem:

Forebyggelse

Det er vigtigt at forebygge håndeksem. Har du først fået en svær form for håndeksem, tager det nemlig lang tid at bygge en sund og rask hud op igen. 
 
For at forebygge håndeksem er det vigtigt, at du hele tiden beskytter dine hænder mod de påvirkninger og belastninger, du dagligt udsætter dem for, samt at du plejer dem med hudplejemidler, som styrker hudens barrierefunktion.
 
Jo før du forebygger og behandler, jo stærkere bliver din hud
 
Undgå allergifremkaldende og hudirriterende stoffer
Du kan forebygge irritativt og allergisk kontakt/håndeksem ved at undgå, at din hud kommer i kontakt med hudirriterende og allergifremkaldende stoffer. 
 
Nedenfor er nævnt nogle af de stoffer, som hyppigst fremkalder eksem og allergi. 
 
Nikkel
Parfume
Konserveringsmidler
 
Hvis du arbejder i et vådt erhverv
Vær altid opmærksom på at beskytte din hud og dine hænder, hvis du har eller får arbejde i et såkaldt vådt erhverv (fx rengøring, frisør, sygepleje, osv.). På den måde kan en lang række irritative kontakteksemer forebygges og hindres.
 
Du kan forebygge irritativt håndeksem ved dagligt at pleje din hud med fugtighedscreme, som styrker hudens barriere. Du kan eventuelt tage bomuldshandsker på, når du arbejder med tørre ting, og bruge bomuldshandsker inden i gummihandskerne ved vådt arbejde. 
 
Hvis du har eller har haft atopisk eksem, har du en øget risiko for at udvikle håndeksem. Du bør derfor holde dig fra våde erhverv, som kan belaste din hud meget.
 
Brug fugtighedscreme uden parfume
Daglig brug af en fed fugtighedscreme tilfører huden den mængde af fedstof, som den har brug for. Daglig hudpleje er derfor et vigtigt led i forbyggelse af håndeksem - og for at undgå, at eksemet forværres. Brug en fugtighedscreme uden parfume. Læs mere om Hudpleje.
 
 
 
  
Tilbage     Udskriv