Psoriasis: Forebyggelse
Det er umuligt helt at forebygge psoriasisudbrud, men det er muligt at mindske ubehaget og generne ved sygdommen og gøre behandlingen mere effektiv.
Følg basisreglerne for et godt helbred: Spis sundt og varieret, drik rigeligt med vand og få nok søvn. På den måde styrker du din krops balance og modstandsdygtighed.
Plej din hud: Når du har psoriasis, er din hud ofte meget tør og skællende. Derfor er det meget vigtigt, at du dagligt plejer din hud med en creme eller salve, som reducerer skællene, styrker hudbarrieren og blødgør huden, så den holdes smidig. I nogle perioder vil almindelig hudpleje fungere som eneste behandling af din psoriasis (vedligeholdelses-behandling). I andre perioder vil hudpleje være et supplement til medicinsk behandling (hormoncremer, lysbehandling og methotrexat m.m.).
Når du har et slemt psoriasisudbrud, vil det ofte være nødvendigt, at du smører dig med hudplejemidler flere gange dagligt. Læs mere om Hudpleje.
Undgå stress: Stress er en væsentlig faktor, der har betydning for psoriasisudbrud.
Det er svært fuldstændig at undgå stress, men der er flere måder, hvorpå du kan reducere stress den stress, som din psoriasis giver dig. Nogle har det godt med at deltage i en form for støttegruppe for patienter med psoriasis, andre synes, at det er rart med professionel rådgivning. Motion og andre afslapningsteknikker kan også være effektive i forhold til at mindske stress.
Begræns dit alkoholforbrug: Et stort alkoholforbrug kan være medvirkende til psoriasisudbrud, ligesom alkohol kan hæmme behandlingens virkning. Ved nogle former for medicinsk behandling, fx med methotrexat, er det nødvendigt helt at holde sig fra alkohol for at undgå overbelastning af leveren.
|
|
|
Spørg brevkassen
Stil dit spørgsmål om psoriasis til vores hudspecialist.
|
|