Der var engang, psoriasis var lig med cremer, tjære, lysterapi og klimabehandling – behandlinger, der ofte betød, at man skulle hive en måned eller to ud af kalenderen hvert år og tilbringe langt hjemmefra. Det var de behandlingsmetoder, læger kunne tilbyde de cirka to til tre procent af den danske befolkning, der lider af psoriasis. Men det var dengang, for i de sidste 20 år er der sket enorme fremskridt inden for viden om sygdommen psoriasis. Fremskridt, der også har ført til nye former for behandling og forbedring af de gamle.

Mere end en hudsygdom

Nyere forskning har vist, at psoriasis skyldes en fejl i kroppens immunsystem. Derfor er det også endegyldigt slået fast, at psoriasis er meget mere end en hudsygdom. Fejlen i immunsystemet medfører det, man kalder for inflammatoriske processer, det vil sige en slags konstant betændelsestilstand. Det kommer blandt andet til udtryk som forandringer i huden i form af psoriasisplamager, men det er ikke kun huden, der påvirkes negativt. Psoriasis er en systemisk sygdom, hvilket vil sige, at den også påvirker andre organer i kroppen end huden. Når du som patient ved det, kan du lettere være med til selv at forebygge følgesygdommene og opbygge gode vaner. Forskning viser blandt andet, at svær psoriasis øger risikoen for hjerte-karsygdommene, blodprop i hjertet og slagtilfælde ligesom risikoen for fedme og diabetes er forhøjet hos psoriasispatienter.

Patienter har medansvar

Det har vist sig, at mange psoriasispatienter oplever en nedsat livskvalitet som følge af deres sygdom. Det er jo ikke så sært, men undersøgelser viser, at livskvaliteten er på niveau med patienter med depression og andre alvorlige sygdomme. Det kan for manges vedkommende muligvis forbedres. Optimal behandling er helt central for bedre livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at din behandling tjekkes og optimeres regelmæssigt. Ansvaret for en optimal behandlingen hviler på din praktiserende læge og på dermatologen – men også på dig selv. Alt for mange psoriasispatienter har ikke fået justeret deres behandling i årevis. Andre har sjældent eller aldrig været hos en specialist, fordi de på forhånd har opgivet håbet om effektiv behandling. Dét er en skam, for der findes mange forskellige typer behandlinger.

Proteiner i fokus

Siden år 2000 har psoriasispatienter i Danmark haft mulighed for at blive behandlet med såkaldte biologiske lægemidler. Biologiske lægemidler er proteiner, som er udviklet fra levende celler, så de ligner kroppens egne proteiner. Proteinerne virker ved at afbryde de processer i immunsystemet, som fremkalder en ubalance. De biologiske midler er hver især fremstillet til at virke et helt specifikt sted i immunsystemet, og dermed bremse den sygdomsproces der fører til psoriasisudbrud eller psoriasisgigt.

Biologisk behandling anvender man til flere inflammatoriske sygdomme, der er i familie med psoriasis: leddegigt, Morbus Bechterew og Crohns sygdom. Behandling med biologiske lægemidler er forbeholdt psoriasispatienter med moderat til svær sygdom, som ikke har haft tilstrækkelig gavn af eller ikke kan tåle traditionel behandling. Biologiske lægemidler er dyre at producere, og det er derfor ikke en medicin, der gives til alle psoriasispatienter.

Lægerne har nu 20 års erfaring med de biologiske lægemidler, men med mange traditionelle behandlinger rækker erfaringerne længere. Hvis du har moderat til svær psoriasis og ønsker biologisk behandling, har hudlægerne helt klare retningslinier for hvilke kriterier man skal opfylde for at få biologisk behandling. Kroppens samlede immunforsvar kan blive svækket af biologisk behandling, fordi behandlingen netop påvirker selve immunsystemet.

Biologiske lægemidler består af proteiner, og virker ikke hvis man sluger dem som tablet – man skal have dem som indsprøjtning under
huden (subcutan) eller intravenøs injektion alt afhængigt af, hvilket lægemiddel der er tale om.

Nyt liv

I dag er ca. 1.200 psoriasispatienter i Danmark, der er i behandling med biologiske lægemidler så som Enbrel, Humira, Remicade og Stelara. Psoriasisforeningen skriver, at de patienter, som får biologisk behandling typisk oplever en markant forbedring ved behandlingen. Og det gælder både psoriasis- og psoriasisgigtpatienter.

Behandling med biologiske lægemidler er mulig både hos landets privatpraktiserende dermatologer og ved dermatologiske afdelinger. Det betyder, at forundersøgelser, behandlinger og kontroller af patienter i biologisk behandling ikke kun foretages på de fem dermatologiske hospitalsafdelinger i Danmark, men også hos cirka 30-40 af de privatpraktiserende dermatologer.

	De sidste 100 år med psoriasisbehandling
Mere end 100 år siden: Dithranol, stenkul, salicylsyre, sollys, Døde Hav-salte, fugtighedscremer 1920'erne: Ultraviolet lys (UVB) 1950'erne: Aktuel og orale steroider 1960'erne: Hydroxyurea 1970'erne: PUVA (psoralen plus UVA) 1980'erne: Methotrexat 1990'erne: Aktuel vitamin D3, retinoider, Ciclosporin 2000'erne: Biologiske behandlinger, laserbehandling