Portvinspletter: BehandlingHvordan behandler man portvinspletter?
Standardbehandling af portvinspletter til børn og voksne har gennem flere år været laserbehandling med farvestoflaser (Pulsed Dye Laser, PDL), hvor talrige studier har dokumenteret behandlingens effektivitet og sikkerhed.
Behandlingerne begynder allerede fra småbørnsalderen, hvilket bidrager til at minimere eventuelle ledsagende psykologiske traumer. Hovedparten af de patienter, man behandler med laser, opnår et tilfredsstillende resultat med en væsentlig reduktion af plettens rødmegrad.
Andre behandlingsmetoder er Argon Laser, KTP Laser, Alexandrite Laser og forskellige typer af farvestoflasere og Intenst Pulserende Lys (IPL).
Ens for alle behandlingerne er, at lyset absorberes af det iltbærende molekyle hæmoglobin i blodet, hvorved de udvidede blodkar i huden overophedes lokalt og ødelægges.
|