Nyhedsbrev
PatientDoktor

Svampeinfektioner:

Behandling

Skedesvamp behandles kun, hvis du har gener af den.
 
Lokalbehandling af skedesvamp
Behandlingen er normalt enkel og effektiv. Lokalbehandling Som regel angriber skedesvamp både selve skeden og i slimhinderne omkring skedeåbningen og urinrøret. Derfor består behandlingen ofte af en kombinationsbehandling med stikpiller/vaginaltabletter til at sætte op i skeden (kaldes også vagitorier) og svampedræbende creme, som smøres på huden omkring skedeåbningen.
  • Vagitorier skal sættes op i skeden lige inden sengetid (ofte engangsbehandling)  
  • Svampedræbende creme skal smøres direkte på området omkring skedeåbningen. Varighed og hyppighed af påsmøringen afhænger af præparatet. Typisk påsmøres området 2-3 gange daglig, indtil symptomerne er væk - og ofte 2-3 dage ekstra. Hvis du er tvivl, så spørg din læge eller på apoteket.
Til behandling af skedesvamp benyttes typisk præparater, som indeholder clotrimazol, econazol eller miconazol.
 
Læs mere om lokalbehandling af skedesvamp på Medicin.dk. 
Systemisk behandling af skedesvamp
Hvis lokalbehandlingen ikke kurerer din skedesvamp, kan den suppleres med en tablet-behandling (systemisk behandling). Til systemisk behandling af skedesvamp benyttes fx Fluconazal-kapsler som engangsdosis eller Itraconazol-kapsler to gange på én dag eller én dagligt i tre dage. 
 
Du kan læse mere om fluconazal og itraconazol på Medicin.dk.  
 
Vigtige råd om behandling af skedesvamp
 
Skedesvamp igen og igen
Hvis du har haft skedesvamp fire gange eller mere på et enkelt år er din skedesvamp det, man kalder tilbagevendende (recidiverende).
 
Det kan i så tilfælde være nødvendigt med en langtidsbehandling (som regel 6 måneder), som kombinerer en tabletkur med behandling med creme og/eller vagitorier. Til langtidsbehandling benyttes de samme svampemidler, som er beskrevet ovenfor.
 
 
 
  
Tilbage     Udskriv