Nyhedsbrev
PatientDoktor

Svampeinfektioner:

Behandling

Lokalbehandling af ringorm
Ringorm behandles i de fleste tilfælde med creme eller shampoo indeholdende et af svampemidlerne Terbinafen eller Clotrimazol, som du skal smøre på huden (lokalbehandling). Læs mere om terbinafen og clotrimazol på Medicin.dk
 
Hvor ofte du skal smøre midlet på huden og hvor længe behandlingen skal vare, afhænger af det enkelte middel. Følg den vedlagte vejledning helt præcist, ellers virker behandlingen ikke, og svampen kan blomstre op igen.  
 
Systemisk behandling af ringorm
Hvis du er hårdt angrebet af ringorm, eller hvis din hårbund også er angrebet af svampen, suppleres lokalbehandlingen med en tabletkur (systemisk behandling) med et af svampemidlerne terbinafin, itraconazol eller fluconazol. Kuren varer 1-2 uger.
  
Læs mere om systemisk behandling af hudsvampeinfektioner på Medicin.dk
 
Uanset hvilket middel du behandles med, er det meget vigtigt, at du sætter dig nøje ind i, hvordan du skal bruge svampemidlet. Læs altid den vedlagte vejledning og spørg din læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl.
 
Smitter jeg?
Når behandlingen er sat i gang, kan du godt gå i daginstitution, skole eller på arbejde, selv om du har ringorm. 
 
 
  
Tilbage     Udskriv