Nyhedsbrev
PatientDoktor

Svampeinfektioner:

Behandling

For at forhindre smitte og for at svampen ikke skal nå at sprede sig, skal svamp i hårbunden behandles hurtigst muligt.
 
Behandlingen af svamp i hårbunden skal overvejende udføres af en speciallæge i hudsygdomme.
 
Systemisk behandling af svamp i hårbunden
Behandlingen af svamp i hårbunden består typisk af et svampemiddel, som indtages som en tabletkur (systemisk behandling). De hyppigst anvendte svampemidler er terbinafin og Griseofulvin, afhængigt af hvilken type svampeinfektion, der er tale om.
 
Lokalbehandling af svamp i hårbunden
For at hindre at smittespredning og for at komme svampeinfektionen til livs vil din læge muligvis supplere den systemiske behandling med en daglig behandling med Terbinafin i cremeform samt shampoo med Ketoconazol 2% eller Ciclopiroxolamin 1,5% tre gange ugentligt. Læs mere om ketoconazol og ciclopiroxolamin på Medicin.dk
 
Hvor ofte du skal smøre midlet på huden, og hvor længe behandlingen skal vare, afhænger af det enkelte middel. Det er vigtigt, at du sætter dig nøje ind i, hvordan du skal bruge svampemidlet, og at du følger vejledningen helt præcist. Ellers risikerer du at behandlingen ikke virker, og at svampen blomstrer op igen. Spørg din læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl.
 
 
  
Tilbage     Udskriv