Nyhedsbrev
PatientDoktor

Akne:

Behandling

Akne er en kronisk hudsygdom, og der findes ingen behandling, der kan kurere sygdommen. Til gengæld findes der en række midler, som næsten kan fjerne symptomerne.
 
Langvarig behandling
Behandlingen af akne tager tid og kræver en en stor indsat fra patienten. 
 
Du skal regne med, at det kan tage helt op til 6-8 uger, fra du begynder behandlingen, til du begynder at kunne se et resultat. Og ofte skal behandlingen forsætte, indtil du vokser fra sygdommen. For nogle vil det ske i begyndelsen eller midten af tyverne, for andre kan det vare endnu længere.   
 
Typer af behandling
Behandlingen af akne kan enten foregå med en creme eller salve, som du skal smøre på huden (lokal behandling), eller med tabletter (systemisk behandling).
 
Behandlingen kan rette sig imod en eller flere af de faktorer, som har betydning for udviklingen af akne: 
  • produktionen af talg (hudfedt)
  • forsnævring af talgkirtlernes åbninger 
  • aknebakterien (Propionibacterium acnes)
Hvem behandler akne?
Afhængigt af sværhedsgraden af din akne, kan din praktiserende læge selv sætte behandlingen i værk eller henvise dig til en hudlæge.
 
 

  
Tilbage     Udskriv