Atopisk eksem: Behandling
Behandlingsstrategi
|
Behandlingstrin |
- trin: Brug fugtgivende hudprodukter.
- trin: Minimer provokerende faktorer, som allergi, infektioner og mekanisk fysisk påvirkning af huden. Brug evt. tøj til natten eller inderst mod huden, som er specielt fremstillet til patienter med eksem hud.
- trin: Undervisning om sygdommen.
- trin: Accepter at det er en kronisk sygdom, som kan vare i flere år.
| |
Hvornår skal der henvises til speciallæge? |
- Hvis der er tvivl om diagnosen.
- Alle patienter med moderat til svær atopisk eksem bør henvises til dermatolog.
- Ligeledes bør patienter med mild/moderat eksem, som ikke responderer på behandlingen henvises.
- Patienter, der har god effekt af steroid produkter, men som ikke kan trappes ud af behandlingen bør også henvises til speciallæge, for at steroidbivirkninger kan forebygges og helt undgås.
- Patienter med eksem, hvor man mistænker kontakt allergi bør henvises til udredning.
- Patienter med hyppige infektioner.
Speciallæge varetager lysbehandling med UVB- og/eller UVA-stråler samt systemisk immunsupprimerende behandling. Hvorvidt der er indikation for disse behandlingsformer afgøres af eksemets sværhedsgrad og behandlingsresponsen.
| |
|
- Det er afgørende for en vellykket behandling at patienten forstår, at effekten ikke kan forventes med det samme, men at behandlingen af den grund ikke må afbrydes. Pludselig ophør af brug af steroidcreme kan få eksemet til at genopblusse. For lokale behandlinger vil virkningen oftest ses efter få dage, hvorimod systemisk- og lysbehandling ofte først giver bedring efter 2-3 uger.
- Behandlingen er desuden afhængig af, at patienten dagligt plejer sin hud med fede hudplejeprodukter. Henvis evt. patienten til at læse mere på Huddoktores patientsite.
- Patienten bør undgå hudirritanter som fx sæbe, rengøringsmidler og uld.
- Undgå allergener (gælder specielt patienter, som er familiært disponeret for atopi).
|
|
|
|
|
|
 |
|