Nyhedsbrev
PatientDoktor

Hårbundssygdomme:

Behandling af skæl

Behandling af tør og mild skæl
Hvis du kun har en lille smule tør skæl, vil det ofte være tilstrækkelig behandling, at du bruger en mild shampoo, som ikke irriterer hårbunden. Spørg efter en pH-neutral shampoo på apoteket.
 
Hvis din hårbund føles tør, kan det muligvis være årsagen til, at du har skæl. Du kan behandle den tørre hårbund ved at smøre hårbunden med en fugtighedscreme eller olie, inden du går i seng om aftenen. Du kan undgå, at cremen kommer alt for meget ud i håret, ved at lave skilninger i hårbunden med 1-2 cms mellemrum og fordele cremen i dem.
 
Behandling af svær og/eller fedtet skæl
Hvis du har svær skældannelse eller fedtet skæl, vil det som regel være nødvendigt, at du anvender en speciel skælshampoo. Skælshampoo indeholder midler, som fjerner mikroorganismer og svampe og muligvis også nedsætter dannelsen af nye hudceller i hårbunden.
 
Hvis din skæl skyldes skæleksem, kan det være nødvendigt at behandle med hormoncreme eller et andet medicinsk præparat.
 
Læs mere om Midler mod skæl.
 
 
 
 
 
 
  
Tilbage     Udskriv
 
 
Regelmæssig hårvask
I lette tilfælde af skæl, kan regelmæssig hårvask holde skællene væk