Atopisk eksem

Kvinde 54 år

 

Jeg fik konstateret atopisk eksem i starten af juli 2007.

Jeg havde da (og har stadig) udslæt mange steder på kroppen:

Udslættet startede i september 2006 med en blæne i det ene øje, som blev behandlet med noget salve, som jeg fik ordineret af min praktiserende læge. Imidlertid fik jeg straks derefter over samme øje en lille rød plet, som gradvist bredte sig og blev til et egentligt udslæt.

 

På det tidspunkt arbejdede jeg på en lille filtfabrik, og da jeg er allergisk over for husstøvmider, mente min speciallæge, at for meget støv på fabrikken var årsagen til mit udslæt. I midten af december stoppede jeg derfor med at arbejde - men udslættet blev ved. I løbet af vinteren havde jeg ganske vist to måneder, hvor jeg var symptomfri, men så brød eksemen ud igen og den plagede mig voldsom både fysisk og psykisk.

 

Fysisk var jeg plaget af den ulidelige kløe, hævelser og ømhed. Huden blev meget øm og væskende - især når kom til at klø mig om natten. Jeg lærte derfor at klippe min negle korte og sove med handsker.

 

Psykisk plagede det mig at skulle leve med en krop, der var så generende, og samtidig var udslættet meget synligt og gav mig en form for opmærksomhed, som jeg gerne er foruden. Snart kom udslættet til at fylde hele min hverdag. Jeg havde svært ved at holde mig selv ud og kunne ikke tænke på andet, end hvor forfærdeligt jeg havde det.

 

Det var yderligere belastning, at jeg jo troede, at udslættet skyldtes noget, jeg ikke kunne tåle, men at jeg ikke kunne finde ud af, hvad det var. Jeg skiftede soveplads/rum og opholdssted flere gange og passede endnu mere end normalt på med, hvad jeg spiste (jeg har fødevare-intolerance). Til sidst turde jeg ikke spise i byen. Lige meget hjalp det. Udslættet kørte op og ned, uden at jeg kunne se eller føle nogen sammenhæng, med det jeg foretog mig.

 

Endelig blev jeg sendt til en hudspecialist, som konstaterede, at jeg lider af atopisk eksem. Jeg fik foretaget en lappeprøve (med 24 forskellige stoffer), som skulle sikre, at jeg ikke var allergisk overfor nogle daglig-dagsstoffer, og endte med at få at vide, at sygdommen er genetisk. Man ved ikke, hvordan den opstår, og den ikke kan helbredes, kun behandles - bl.a. med hormonsalver.

 

Det var en hård nyser for mig. Som barn havde jeg eksem på fingrene (måske var det det, som i dag hedder atopisk eksem/børneeksem). Dengang blev jeg i flere år hver vinter smurt med hormonsalve, og det er ikke en behandling, jeg er begejstret for. Alligevel har jeg et par gange i år behandlet min eksem med hormonsalve, og efter få dage, får det da også udslættet til at forsvinde. Desværre kommer det bragende igen, når jeg holder op med behandlingen.

 

Jeg smører desuden mit udslæt med A-DERMA (den fede af dem), og den syntes jeg er god. I perioder, hvor huden er voldsom tør, hjælper cremen, så huden ikke sprækker.

 

Jeg er desuden startet på en alternativ behandling, som jeg på nu-værende tidspunkt ikke fortælle ret meget om, da jeg kun har været der få gange. Men jeg har fået en øvelse fra en terapi, der hedder tankefeltterapi, og som har hjulpet mig meget.

 

Medens jeg trykker på et bestemt punkt, siger jeg til mig selv: "Selvom jeg har udslæt, elsker og accepterer jeg mig selv". Og medens jeg banker på bestemte punkter, siger jeg: "Jeg er rask og i balance med mig selv". Denne øvelse gør jeg fra få op til 10 gange om dagen, alt efter hvor plaget jeg er.

 

Det har været en befrielse for mig at hengive mig til denne øvelse og tanken bag den. Med denne lille øvelse fokusere jeg på den raske del af mig (der er jo meget jeg ikke fejler), og det har været med til at fortrænge udslættet fra første parket i min bevidsthed. Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg stadig har udslættet - det kan jeg både mærke og se - men det fylder ikke længere det hele.