Nyhedsbrev
PatientDoktor

Psoriasis:

At leve med psoriasis

At acceptere, at man har fået en sygdom som er kronisk, og som man skal leve med resten af livet, er noget der tager lang tid for de fleste.
 
Tag kontrol over sygdommen
Du skal som patient med psoriasis lære at acceptere og leve med, at du har en kronisk hudsygdom. En sygdom, som veksler mellem rolige og tilbageholdende perioder og mere aktive udbrudsperioder. Perioder som er uforudsigelige og ofte af forskellig varighed. Ligeledes skal du acceptere, at sygdommen kræver, at du i perioder bruger tid og ressourcer på at behandle den.
 
Det er meget individuelt, hvordan patienter med psoriasis tackler og bliver påvirket af sygdommen. Nogle føler sig meget generede af at have psoriasis på knæ og albuer, mens andre ikke oplever det som noget større problem at have udbredt psoriasis på kroppen.
 
Det er vigtigt, at du føler, at du har kontrol over din sygdom, for hvis sygdommen overtager styringen, kan du komme til at føle dig afhængig og magtesløs. Kontrol over sygdommen får du bedst gennem et tæt samarbejde med din læge eller hudlæge, som vil finde den behandling der passer bedst til dig og din livsstil. Jo mere viden og forståelse du har om psoriasis og behandlingen, des bedre vil du være i stand til acceptere og mestre det at have sygdommen.
 
Fysisk kontakt
Alle har brug for fysisk kontakt med andre mennesker, men for mange patienter med psoriasis kan fysisk kontakt være et problem. Mange er meget opmærksomme på andre menneskers reaktioner, bemærker hvert et blik og bliver sårede over små signaler i hverdagen, som kan tolkes som en afstandstagen. Hvis man har psoriasis på hænderne, kan det at møde nye mennesker og skulle give håndtryk fx være en overvindelse. I mange tilfælde vil du dog kunne komme problemet i møde ved åbent at sige, at det er psoriasis, det smitter ikke - og det gør ikke ondt at give hånd.
 
Det kan være en stor støtte og hjælp, hvis din partner eller et familiemedlem tilbyder sin hjælp med at smøre creme på ryggen eller lignende. Det signalerer, at partneren accepterer din psoriasis og ikke synes det er ulækkert at røre ved  din hud.
 

 
  
Tilbage     Udskriv

Vægtforøgelse

  • Har du taget på, efter du har fået psoriasis?

    Ved ikke
    Nej
    Ja

Dine behov?

  • Hvilken information søger du her?

    Viden om følgesygdomme
    Viden om forebyggelse af psoriasis
    Viden om behandling om psoriasis
    Generel viden om psoriasis