Hårbundssygdomme: Almindeligt hårtab hos mænd
Mange mænd oplever, at de allerede fra 18-20 års alderen begynder tabe
så meget hår, at deres hårpragt bliver tyndere. Denne type
hårtab kaldes 'almindeligt mandligt hårtab' (Androgenetisk
alopeci). I løbet af nogle år kan hårtabet føre til,
at håret forsvinder helt på bestemte områder af hårbunden -
særligt på isse og tindinger.
Androgenetisk hårtab er helt normalt, men for nogle mænd kan det
opleves som et kosmetisk problem, at deres hår begynder at deres hår
bliver tyndere eller helt forsvinder - især hvis hårtabet starter
meget tidligt og er meget udtalt.
 |
Årsager
|
Almindeligt mandligt hårtab skyldes en arvelig
disponering. Den genetiske programmering medfører, at mænd med
almindeligt hårtab har en lokal overproduktion af det enzym, der
omdanner det mandlige kønshormon, testosteronen,
til dihydrotestosteron. Dihydrotestosteron hæmmer hårenes
vækst; hårsækkene begynder at skrumpe ind og til sidst mister
hårsækkene evnen til at danne nye hår.
Det er vigtigt at understrege, at mænd med almindeligt mandligt
hårtab, hverken har mere eller mindre testosteron i blodet, end de
mænd, der ikke bliver skaldede.
|
 |
Symptomer
|
- Hårtabet kommer som regel snigende over en årrække.
- Tindingerne: Symptomerne starter fortil, hvor behåringen i tindingerne
ofte bliver udtyndet. Senere forsvinder hårene helt fra området omkring
tindingerne (man får høje tindinger).
- Issen: samtidig bliver der færre hår på issen og efter nogle år, bliver der dannet en bar plet (en måne).
- Senere kan de høje tindinger og månen flyde sammen, så der kun er behåring i nakken og på siden af hovedet.
- Måden, man taber håret på, går tit i arv. Det vil sige, at man ofte
taber håret på samme måde, som ens far eller andre mænd i familien.
- Hårtabet kan i nogle tilfælde standse, hvorefter man ikke taber yderligere hår.
|
 |
Diagnose
|
|
Normalt vil lægen ikke lave nogen særlige
undersøgelser af hårbunden i forbindelse med almindeligt mandligt
hårtab. Henvender du dig til lægen, hvis du generes af dit hårtab, vil
lægen som regel informere dig om hårtab og gøre dig opmærksom på mulige
behandlinger.
|
Behandling af hårtab hos mænd
Man kan ikke selv gøre noget for at standse hårtab. Der findes ingen
vitaminer eller mineraler, der kan få håret til at vende tilbage,
og man bør kritisk vurdere de mange alternative tilbud/mirakelkure, der
lover ny og frodig hårvækst.
Hårtab er generelt svært at behandle, men der findes to medicinske
præparater på markedet, der er godkendt til behandling af hårtab.
 |
Minoxidil liniment (flydende opløsning)
|
|
Minoxidil er et stof, der direkte kan stimulere hårvæksten. Man kender
ikke den præcise virkningsmekanisme, men Minoxidil øger
blodgennemstrømningen i de angrebne områder, og det er muligt, at det
er dette dette, der medvirker til at skabe øget hårvækst.
Opløsningen findes i to styrker. Din læge vil ordinere den styrke, som
han/hun vurderer er bedst for dig.
Hvordan skal det tages?
Opløsningen skal påsmøres de områder af hårbunden, hvor hårene er forsvundet.
Effekt
Den vigtigste
virkning er, at præparatet stopper yderligere hårtab, så længe man
bruger midlet. Hvis behandlingen starter tidligt i hårtabsforløbet kan
man endvidere opnå ny hårvækst. Præparatet skal bruges jævnligt i 6-12
måneder, før man kan vurdere om behandlingen virker. Derefter
bør du fortsætte med behandlingen, da du ellers risikerer at miste den
nye hårvækst i løbet af 3-4 måneder.
|
 |
Finasterid (tablet)
|
|
I enkelte
tilfælde kan hårtab behandles med Finasterid, som hæmmer dannelsen
af dihydrotestosteron i hårbunden, og derved forhindrer, at
stoffet ødelægger hårsækkene.
Hvordan skal det tages
Finasterid skal tages som en daglig tablet, så længe man ønsker at opretholde effekten.
Effekt Den vigtigste virkning er, at præparatet kan stoppe yderligere hårtab, så længe man bruger midlet. Læs om finasterid på Medicin.dk.
|
 |
Kirurgisk behandling
|
|
Det er muligt
at få transplanteret hårfollikler fra dele af hårbunden (typisk fra
nakken), hvor der stadig er hår, til områder, hvor håret er udtyndet
eller helt væk.
Implanaterne
(små hudpropper med hårsække) placeres i bittesmå snit i hårbunden.
Behandlingen foregår som regel ved lokalbedøvelse. Er det er større
hårbundsområde, der skal dækkes, kræver det ofte op til 700-900
hudpropper med hårfollikler, og behandlingen skal
så foregå over 3-4 omgange.
Bemærk, at hudtransplantation sjældent giver et kosmetisk tilfredsstillende resultat.
|
|
|
|
Almindeligt mandligt hårtab rammer ... |
- ca. 20% af mænd i 20 års alderen
- ca. 30% af mænd i 30 års alderen
- ca. 40% af mænd efter 40 års alderen
|
 |

|
|