Akne

Kvinde, 28 år

At leve med akne 

Da jeg for nogle år pludselig begyndte at få betændte bumser i ansigtet, blot jeg havde rørt kortvarigt ved mit ansigt, ramte det mig hårdt både fysisk, psykisk og socialt. Bumserne gjorde fysisk ondt og samtidig var jeg flov, ked af det og frustreret over min situation. Jeg havde aldrig før haft så meget akne, og jeg havde svært ved at forstå, hvorfor det nu pluselig ramte mig så hårdt. 

 

Fordi min akne sad i ansigtet, var den direkte synlig, og jeg følte at jeg blev ringeagtet af mine omgivelser. Oplevede, at andre mennesker ikke havde lyst til at komme for tæt på mig på grund af aknen. Troede de måske, at den var smitsom? Eller at den var et udtryk for en fysisk defekt eller en personlig svaghed?

 

Oplevelsen af stigmatisering havde overordentligt svære konsekvenser for mig. Gennem hele min skoletid havde jeg været den populære pige i klassen, men da aknen brød ud, var jeg startet på universitetet i en ny by, og jeg oplevede nu at have en helt ny rolle. Det var en stor og svær omvæltning, og aknen havde derfor også stor indflydelse på mit selv-værd, min selvforståelse og min selvfølelse. Jeg begyndte til en hvis grad at isolere mig. Nogle dage havde jeg ikke lyst til at tage i skole, og andre dage havde jeg depressive tanker om, hvordan jeg dog skulle komme af med min akne. Tanken om at putte syre i ansigtet var ikke fjern.

 

Diagnosen akne

Eftersom jeg havde akne i ansigtet, var diagnosen klar for mig, allerede inden jeg endelig kom til hudlæge. I løbet af mit forløb fik jeg imidlertid stillet diagnosen to gange og af to forskellige hudlæger.

 

Den første hudlæge talte kun med mig i 2 minutter, før han kort konstaterede, at jeg havde svær akne (ja tak, det havde jeg gættet). Han sagde, at jeg skulle begynde at tage medicinen Roacutan, og spurgte i den forbindelse til, om jeg var gravid. Jeg svarede "nej" og gik hjem med recepten i hånden.

 

Hvad jeg imidlertid ikke var blevet oplyst om, var, at en af medicinens bivirkninger bl.a. er en reduktion af slim i halsen. Netop på det tidspunkt havde jeg hovedrollen i en musical, og min mor, som er sygeplejerske, advarede mig om, at medicinen ville gøre det umuligt for mig at optræde. Stærkt frustreret stod jeg nu der - forvirret, såret, ked af det og med en følelse af hjælpeløshed.

 

Efter musicalens ophør fik jeg en tid hos en ny hudlæge, som var helt anderledes end den første. Han tog sig tid til at tale med mig og spurgte ind til hele min livssituation. På baggrund af en lang snak konkluderede han, at min akne var fremkommet på grund af en voldsom hormonel forstyrrelse, som var blevet fremprovokeret af en voldsom stress-reaktion. Han ville gerne give mig medicin, men påpegede, at hvis jeg ville af med aknen, skulle jeg også lave om på mit liv.

 

Når man er stresset, har man ofte brug for hjælp til at indse, præcis hvor ens problemer ligger, og hvordan man kan omlægge sin hverdag. Min behandling hos den anden hudlæge begyndte således med en grundig afdækning af årsagerne til min stress på både universitetet, blandt vennerne, på hjemmefronten etc.. Denne behandling fik mig til at føle mig anerkendt som menneske - og ikke blot som en ting på et samlebånd, der blot skal medicineres. Som patient var det derfor en stor hjælp ikke kun at få medicin, men at få information og vejledning, som har sat perspektiv på mit liv. Tidligere fokuserede jeg ensidigt på aknen i mit ansigt, og jeg var kommet ind i en ond cirkel, hvor det at jeg ikke kunne forstå årsagerne til min akne gjorde mig stesset havde derfor svært ved at se, at jeg var stresset, og jeg var kommet ind i en ond cirkel, hvor jeg blev frustreret og stresset, fordi jeg ikke kunne forstå årsagerne til min akne, og hvor stressen forværrede aknen. Når man er nedbrudt af stress, har man i lang tid overhørt sine egne signaler og tilsidesat sig selv, og for at komme sig igen har man brug for at skue indad og beskæftige sig med, hvordan man har det på det indre plan. Det hjalp min anden hudlæge mig med.

 

Det skal nævnes, at medicinen hjalp forbavsende hurtigt. Men som hudlægen sagde, så var den hurtige virkning hjulpet på vej af, at jeg havde lagt mit liv om. Jeg havde fået bevidstheden rettet mod den onde cirkel, jeg var inde i - og havde brudt den.

 

 

Kig indad i jer selv, for at forstå årsagerne til jeres sygdom. Når sygdommens årsag er klar, bliver den meget mere meningsfuld og håndterbar.

 

 

Se patienten og ikke sygdommen. Og husk at informere om bivirkninger.