Temaer: Ulcus cruris
Venøst betingede bensår (Ulcus curis varicosum) udgør ca 75 % af alle ulcus cruris og er ofte forårsaget af kompromitteret venøst tilbageløb som følge af defekte veneklapper.
Overfladisk venøs refluks skyldes defekte veneklapper i det overfladiske venesystem samt i perforanter. Dyb venøs insufficiens er hyppigst forårsaget af dyb venetrombose.
Diagnostik
Diagnostik af patienter med venøse bensår omfatter:
1. Klinisk undersøgelse
Klinisk er venøs insufficiens karakteriseret ved:
- Ødem, eksematisering og hyperpigmentering. Sidstnævnte forårsages af ekstravasation af erythrocytter med hæmosiderinaflejringer i dermis
- Mere kroniske forandringer er karakteriseret ved lipodermatosklerose og atrophia blanche.
- Lokalisation: Venøse bensår optræder normalt omkring anklerne og proksimalt herfor (Fig. 1) og sårene sidder i områder af huden, der klinisk er karakteriserede ved ødem, eksem og/eller hyperpigmentering.
- Sårbunden er vanligvis rød (granulationsvæv) eller gul (fibrin).
Figur 1. Venøst bensår. (Foto: K. Fogh)
Venøse bensår bliver sjældent nekrotiske med mindre, der er tale om blandingssår af venøs og arteriel type. Nekroser er forårsaget af iskæmi af vævet.
2. Måling af ankel-arm-index
Måling af ankel-arm-index (ABPI), som er systolisk ankelblodtryk i forhold til systolisk blodtryk målt på en arm. ABPI større end 0,8 indikerer ren venøs insufficiens, mens ABPI mellem 0,5 og 0,8 indikerer blandet venøs og arteriel sygdom og endelig indikerer ABPI under 0,5 manifest arteriel sygdom. I de 2 sidstnævnte tilfælde vil det være relevant med en tåtryksmåling.
3. Skanning
Med henblik på at karakterisere og lokalisere den venøse insufficiens, vil det være indiceret at henvise til en ultralyds- eller duplexskanning af venesystemet. En sådan skanning kan anvendes til at vurdere om patienten vil kunne opereres for sin venøse insufficiens (superficiel venøs insufficiens og perforant insufficiens vil kunne behandles kirurgisk, mens dyb insufficiens som hovedregel ikke kan behandles kirurgisk
|
Nyhedsbrev
