News: Værktøjer til atopisk eksemAtopisk eksem er den hyppigst forekommende kroniske hudsygdom hos børn. På verdensplan er prævalensen på 2-16 % hos 6-7-årige. I oversigtsartiklen fra American Journal of Clinical Dermatology, 2009, diskuterer forfatterne diagnostiske kriterier og identificerer værktøjer, som er gavnlige i behandlingen af atopisk eksem.

Diagnostiske kriterier:
De mest pålidelige til dags dato er ifølge oversigtsartiklen:
- 2003 reviderede udgave af Hanifin-Rajka kriterier, American Academy of Dermatology.
- 2005 reviderede udgave af Williams kriterier.
Kliniske indekser til vurdering af sværhedsgrad:
Der findes ca. 20 værktøjer til at vurdere sværhedsgraden af atopisk eksem, heraf er kun 3 validerede og kan anbefales til daglig praksis:
- EASI (Eczema Area and Severity Index)
- SCORAD (SCORing Atopic Dermatitis)
- POEM (Patient-Oriented Eczema Measure)
EASI indekset er nemt og kan benyttes af praktiserende læger og forskere til at bestemme baseline evaluering af atopisk eksem samt følge udviklingen over tid. Fire anatomiske områder af kroppen vurderes; hoved/hals, kropsstammen, øvre og nedre ekstremiteter. For hver del vurderes erytem, forhærdning/papulation/ødem, afskrabning og likenisering efter sværhedsgraden af hvert enkelt tegn (0-3). Der er dog ingen klar afgrænsning mellem mild, moderat eller svær sygdomsgrad.
SCORAD indekset bruges uden patientens subjektive vurdering og involverer omfanget og sværhedsgraden af sygdommen. Ud af maksimalt 103 point vurderes atopisk eksem i mild grad ved mindre end 25, moderat ved 25-50 og i svær grad med mere end 50 point.
POEM indekset tager udgangspunkt i patientens egen opfattelse af sygdommens sværhedsgrad og kan benyttes til både børn og voksne. Patienten skal besvare spørgsmål om hyppigheden af syv forskellige symptomer: kløe, søvnforstyrrelse, blødning fra huden, hud der flækker og tør hud/ru hud. Svagheden ved værktøjet er dets subjektivitet.
Vurdering af livskvaliteten
I den akutte fase af atopisk eksem kan barnets livskvalitet falde drastisk. Sygdommens kroniske forløb med hyppige tilbagefald kan også være en byrde for hele familien. Mål for sværhedsgraden af sygdommen inddrager ikke den psykologiske indvirkning, og derfor er validerede værktøjer til vurdering af livskvalitet blevet udviklet.
Der findes værktøjer til at bestemme livskvaliteten hos både familien og barnet med atopisk eksem:
- Infants´ Dermatitis Quality of Life index
- Dermatitis Family Impact questionnaire,
Inflydelsen af atopisk eksem på livskvalitet kan kvantificeres ved den samlede score.
- Normal livskvalitet vurderes ved samlet score 0-5.
- Mindre ændring i livskvalitet vurderes ved samlet score 6-10.
- Moderat ændring i livskvalitet vurderes ved samlet score 11-20.
- Stor ændring i livskvalitet vurderes ved samlet score > 20.
Værktøjerne og guidelines repræsenterer kun en hjælp til læger og ikke en obligatorisk forskrift. Den endelige vurdering vedr. behandling skal tages af lægen og skræddersyes den enkelte patients behov.
For flere detaljer se oversigtsartiklen.
Kilde
Ricci G, Dondi A, Patrizi A. Useful tools for the management of atopic dermatitis. Am J Clin Dermatol. 2009;10(5):287-300 (Review).
|