Håndeksem: Typer af håndeksem
Kontakteksem - den hyppigste form for håndeksem
Ca. 80 procent af alle tilfælde af håndeksem er kontakteksem udløst af miljømæssige påvirkninger (se også Årsager).
Der findes to hovedtyper af kontakteksem.
 |
Irritativt kontakteksem
|
|
Irritativt kontakteksem er den hyppigste form for håndeksem. Den opstår, når huden over længere tid udsættes for kontakt med hudirriterende stoffer, fx vand, sæbe, snavs eller kemikalier, som irriterer og ødelægger huden.
Alle mennesker kan få irritativt kontakt eksem. Nogle mennesker er dog mindre modstandsdygitge over for hudirriterende stoffer og udvikler derfor lettere kontakteksem. Det gælder bl.a. personer, der som børn har lidt af atopisk eksem.
|
 |
Allergisk kontakteksem
|
|
Allergisk håndeksem skyldes en allergisk reaktion, når huden kommer i kontakt med allergifremkaldende stoffer. Der er ofte tale om allergi over for nikkel, parfume eller konserveringsmidler.
Allergisk kontakteksem kaldes også Type IV allergi.
|
Andre typer håndeksem
Udover de to typer af kontakteksem findes også nogle såkaldt indefrakommende (endogene) former for håndeksem, som ikke skyldes ydre påvirkninger.
Årsagerne til disse former for håndeksem kender man ikke med sikkerhed.
 |
Pompholyx håndeksem
|
|
Udgør 5-10 procent af alle håndeksemer.
Eksemet viser sig ved små, kløende blærer i håndfladerne og mellem fingrene.
Nogle har kun eksemudbrud en gang imellem, mens andre bliver ramt af hyppige eksemudbrud hele livet igennem.
|
 |
Hyperkeratoitisk håndeksem
|
|
Hyperkeratoitisk håndeksem rammer primært 40-60-årige mænd. Lidelsen er ofte kronisk.
Eksemet viser sig i håndfladerne, som bliver fortykkede, skæller og klør let. Der fremkommer ikke blærer.
I nogle tilfælde kan hyperkeratoitisk håndeksem skyldes en gentagen belastning af det fortykkede hudområde, fx tryk fra håndtag eller redskaber, som bruges meget. Huden kan da reagere på belastningen ved at danne en tyk skorpe. Eksemet kan være meget generende med svie og smerter fra revner i huden.
|
|
|
|
 |
|