Nyhedsbrev
PatientDoktor

Temaer: HPV Vaccination
HPV - Typer 
Der er påvist mere end 100 forskellige HPV-typer, af hvilke ca. 40 har tropisme for den anogenitale kanal. 12-18 HPV-typer betragtes som "højrisiko-" (onkogene) HPV-typer. Resten af de genitale HPV-typer er "lavrisiko-" eller godartede typer. Af disse findes HPV 6 og 11 hyppigst i godartede læsioner som kondylomer. Genital HPV-infektion kan i nogen udstrækning forebygges ved brug af kondomer, ved at reducere antallet af partnere og ved at udskyde starten på seksuel aktivitet.

Cervixcancer
I de sidste 20 år er der blevet påvist en ætiologisk forbindelse mellem en række anogenitale cancere og HPV. Den vigtigste blandt disse maligniteter er cervixcancer, som (efter mammacancer) er den næsthyppigste årsag til dødsfald blandt kvinder på grund af cancer på verdensplan på trods af iværksættelse af screeningsprogrammer med cervixcytologi. I udviklingslande, hvor der ikke eksisterer sådanne programmer, er problemet endnu større. 

SPONSOR: