News: Tomater mindsker hudens reaktion på uv-strålingLycopen, som er et carotenoid i tomater og andre røde frugter, er et stærkt antioxidant stof, som har været linket til at være et muligt kutant forsvar mod bestråling. Med et kosttilskud af stoffet har forskere kunne måle øgede mængder af lycopen i huden.
Forskere har lavet et randomiseret, kontrolleret forsøg med ni sunde, voksne kvinder med Fitzpatrick hudtyper I or II, som indtog 55 gram tomatpasta (svarende til 16 mg lycopen) blandet med olivenolie på brød som supplement til deres normale kostindtagelse.
Kosten kan ikke stå alene
Efter 12 uger med dette supplement målte man på ultraviolet (UV) lys–induceret erythemal følsomhed på de ni kvinder og otte andre kvinder, der kun havde spist olivenolie og brød som supplement. En beskeden, men statistisk signifikant øgning i den totale erythemal-mængde viste sig hos kvinderne på tomatpastadiæten og ikke for gruppen på oliediæten alene.
"Peroral indtagelse af antioxidanter er videnskabeligt dokumenteret som effektfuld profylakse af kutane neoplasier og aktuelt understøttet af en nylig undersøgelse med fokus på lycopen (carotenoid) indhold i tomater, som har vist en signifikant øgning i uv-lystolerancen. Antioxidativrig kost alene udgør dog ikke en tilstrækkelig lysbeskyttende profylakse", siger Michael Heidenheim, som er overlæge og speciallæge i dermato-venerologi på Roskilde Sygehus.
Kilder:
Craig A. Elmets, MD. Published in Journal Watch Dermatology October 8, 2010.
Rizwan M et al. Tomato paste rich in lycopene protects against cutaneous photodamage in humans in vivo. Br J Dermatol 2010 Sep 21; [e-pub ahead of print]. (http://dx.doi.org/10.1111/j.1365-2133.2010.10057.x) |