Temaer: Ulcus cruris
Andre sårtyper er specielle sår, som kan volde både diagnostiske og terapeutiske vanskeligheder.
Årsag
Sårene har forskellige ætiologier, men ofte er systemsygdom dog forbundet med en stor del af sårtyperne (f.eks. autoimmunsygdom og metabolisk sygdom).
Klik på nedenstående og læs om de forskellige typer af sår:
Vasculitis kan opdeles efter størrelsen på de afficerede kar, henholdsvis store kar, mellemstore kar og små kar, samt efter den såkaldte ACR-klassifikation
- Polyarteritis nodosa.
- Churg-Strauss syndrom.
- Wegeners granulomatose.
- Hypersensitivitets vasculitis.
- Henoch-Schönlein's purpura.
- Arteritis temporalis.
- Takayasu's arteritis.
Vasculitis er histologisk karakteriseret ved segmentel inflammation, endothel-svulst, fibrinoid nekrose af karvæggen og et cellulært infiltrat, som består af neutrofile leukocytter som indeholder fragmenter af nukleoli (leukocytoklasi).
Diagnostik
Diagnosen stilles ved:
- Histologisk undersøgelse af det afficerede hudområde
- Grundig klinisk og biokemisk undersøgelse med henblik på at karakterisere vaskulitten og med henblik på at påvise eventuelt ledsagende sygdom.
Klinik
- Hudforandringerne er karakteriseret ved papuløse forandringer, som ikke svinder for tryk (palpabel purpura).
- Andre elementer præsenterer sig som et maculopapuløst udslæt, urticaria, livedo reticularis, vesikler og nekrotiske sår.
- De kliniske forandringer fremtræder hyppigst på underekstremiteterne og andre deklive områder (Fig. 2).
- Vasculitis er ofte ledsaget af smerter og ødem af de afficerede områder.
Figur 2. Vasculitis (ofte multiple sår) (Foto: K. Fogh)
Pyoderma gangraenosum
Pyoderma gangraenosum er en sjælden, men alvorlig form for nekrotiserende ulceration i huden, hvor der klinisk er vaskulitlignende forandringer.
Årsag
Hos 50-70% af patienterne forekommer der en tilgrundliggende lidelse som fx inflammatorisk tarmsygdom, hæmatologisk lidelse og rheumatoid arthritis. Hos 20-30% af patienterne forekommer der pathergi-fænomen, hvor traume mod huden kan fremkalde eller forværre pyoderma gangraenosum.
Diagnostik
- Diagnosen stilles på typisk klinisk præsentation
- Eventuel med påvisning af ledsagende grundsygdom
- Diagnosen kan understøttes af den histologiske undersøgelse, som viser neutrofil inflammation med markant vævsnekrose. Man skal være opmærksom på at de histologiske forandringer er uspecifikke og kan anvendes til at udelukke andre årsager til sårdannelsen.
Klinik
Klinisk findes pyoderma gangraenosum i 4 kliniske former: Ulcererende, bulløs, pustuløs og superficiel granulomatøs.
- Pyoderma gangraenosum viser sig som svært inflammerede, secernerende sår, som står på en normal hudbaggrund og debuterer som en pustel på inflammeret hud.
- Hyppigst er pyoderma gangraenosum lokaliseret på skinnebenet (Fig 3), men kan også forekomme på slimhinder og svarende til peristomale hudområder hos stomiopererede patienter.
Figur 3. Pyoderma gangraenosum (Foto: E. Kandborg)
Necrobiosis lipoidica
Necrobiosis lipoidica er en kronisk, granulomatøs tilstand. Der er en associering med diabetes, men med vekslende associeringsgrad fra 14-65%. Patienter er i gennemsnit 30-40 år og kvinde-mand ratio er 3:1.
Klinik
- Necrobiosis lipoidica forekommer hyppigst på skinneben som en gullig-brun, atrofisk læsion med teleangiektasier og erythematøs, let eleveret, aktiv randzone.
- Ulceration forekommer i ca. 1/3 af læsionerne, oftest som følge af mindre traume.
- Basalcellekarcinom kan ses i enkelte tilfælde af necrobiosis lipoidica.
Histologisk ses granulomatøs inflammation og et lymfocytært infiltrat ledsaget af necrobiose med fokalt tab af elastisk væv. Diagnosen stilles på baggrund af den kliniske præsentation og de histologiske forandringer.
Tryksår/decubitus
Tryksår forekommer hos patienter med længerevarende tryk mod huden, specielt over knoglefremspring og faktorer som dårlig ernæring, nedsat blodforsyning og immobilisering disponerer til tryksår. Specielt udsatte er patienter med pareser.
- Tryksår er hyppigt belagt med nekrotisk væv og der er stor risiko for infektion.
- Tryksår skal i videst muligt omfang forebygges med trykaflastning samt sikring af optimal ernærings- og almentilstand.
- Behandling af tryksår følger de generelle sårbehandlingsprincipper.
- Kirurgisk behandling kan komme på tale i form af sårrevision, delhudstransplantation eller lap-plastikker.
Sjældne specielle sår
Eksempler er sår hos patienter med sclerodermi, visse metaboliske sygdomme, visse hæmatologiske sygdomme, koagulopati, panniculitis og tropiske sår (eksempelvis leishmaniasis).
|
Nyhedsbrev
