Nyhedsbrev
PatientDoktor

News:

Snak sundhed med dine psoriasispatienter

 

Psoriasis er ikke kun en hudsygdom. En øget risiko for livsstilssygdomme og co-morbiditet følger med diagnosen, og derfor er det vigtigt, at læger og dermatologer også snakker livsstil med psoriasispatienter. Huddoktor har talt med dermatolog og forsker Kristian Kofoed.

Af Charlotte Frost Andersen

Hvorfor er det nødvendigt, at læger og dermatologer også beskæftiger sig med psoriasispatientens livsstil og generelle sundhed?

Studier har vist, at patienter med svær psoriasis har en dødelighed, der er øget med 50 % i forhold til baggrundsbefolkningen. Den øgede dødelighed kan overvejende tilskrives hjertekarsygdomme. Patienter med svær psoriasis har en øget risiko for akut myokardie infarkt, men også en øget risiko for aterosklerotiske sygdomme i cerebrum og perifert. Den relative risiko er særlig høj hos unge patienter.

Patienter med psoriasis har en øget forekomst af traditionelle risikofaktorer for hjertekarsygdom som overvægt, diabetes mellitus, hypertension, dyslipidæmi og rygning. Herudover er svær psoriasis i sig selv en uafhængig risikofaktor for hjertekarsygdom. Det skyldes formentlig den kroniske inflammatoriske tilstand, som accelererer den aterosklerotiske proces.

Derfor er der behov for at læger beskæftiger sig med psoriasispatienternes generelle sundhed. Ved at bedre den generelle sundhed, kan man med sikkerhed nedbringe patienternes risiko for hjertekarsygdomme og sandsynligvis mindske sværhedsgraden af patienternes psoriasis.

Hvilke undersøgelser bør foretages i forbindelse med psoriasispatientens generelle heldbred?

Patienter med psoriasis bør som minimum følge de generelle retningslinier for kardiovaskulær risikovurdering og intervention. For patienter med svær psoriasis anbefales en tilpasning af den generelle risikoscore ved at anvende en multiplikationsfaktor på  på 1,5.

En kardiovaskulær risikovurdering består først og fremmest af måling af blodtryk, kolesteroler, BMI eller abdominal omfang, screening for sukkersyge samt tobaksforbrug. Disse risikofaktorer bør vurderes jævnligt afhængigt af patientens risikoprofil. Derudover er faktorer som kost, stress og alkoholforbrug vigtige at adressere.

Opsporing og eventuel behandling af risikofaktorerne bør ske i samarbejde mellem patientens dermatolog og praktiserende læge. De praktiserende læger bør være opmærksomme på, at der er visse patientgrupper, som de skal være mere opmærksomme på. 

I dag er det udbredt viden, at for for eksempel sukkersygepatienter, hvad angår kardiovaskulære risikofaktorer, gælder lavere grænser for blodtryk og kolesterol end for andre patienter.

Hvordan bør man i øvrigt tale sundhed og livsstil med psoriasispatienter?

Jeg vil sige, fuldstændig som man taler sundhed med personer uden psoriasis. Dog er der efterhånden flere studier, der viser, at personer med psoriasis udover en gevinst i forhold til risikoen for hjertekarsygdom også vil opnå en bedring i deres psoriasis. Så det nytter virkelig noget.

Motion er godt for alle, men er det ekstra vigtigt for psoriasispatienter?

Der er studier som tyder på, at personer med psoriasis dyrker mindre motion end den øvrige befolkning. Motion påvirker flere af de kendte risikofaktorer for hjertekarsygdomme og motion vil muligvis også kunne bedre patienternes psoriasis.

Fiskeolie, mener nogle, er ekstra godt for psoriasispatienter, hvad er den videnskabelige evidens?

Flere ikke kontrollerede studier har vist, at indtagelse af fiskeolie samtidig med en reduktion af animalske fedtstoffer i kosten kan virke gavnligt hos nogle personer.

Fiskeolie har en anti-inflammatorisk effekt, som skyldes at proinflammatorisk arachidonsyre erstattes med anti-inflammatorisk omega-3-fedtsyre i membran-fosfolipiderne - dermed mindskes inflammationen ved psoriasis.

Hvad mener du, at der bør gøres for, at dermatologer og praktiserende læger bliver opmærksomme på vigtigheden af at tale sundhed og livsstil med deres patienter?

Jeg tror, at det væsentligste er artikler i relevante tidsskrifter, som for eksempel i ugeskriftet og rekommandationer fra de berørte videnskabelige selskaber. (Red.: Dermatologisk, Kardiologisk og Reumatologisk selskab har i samarbejde udarbejdet retningslinier, som vil blive publiceret i den nærmeste fremtid).

Derudover er information af personer med psoriasis vigtig for eksempel gennem psoriasisforeningen, så patienterne selv bliver opmærksomme på sammenhængen mellem psoriasis og hjertekarsygdomme.

Ved du, om der er nogle efteruddannelseskurser som omhandler emnet psoriasis og sundhed?

Jeg er desværre ikke bekendt med om, der er efteruddannelseskurser som omhandler psoriasis og sundhed.

(Red.: Flere lægemiddelvirksomheder tilbyder symposier eller kursusdage med dette tema)

Læs også: "Vores forskning vil ændre psoriasisbehandlingen" med 6 gode råd om sund livsstil for psoriasispatienter fra Kristian Kofoed.

 

Metabolisk syndrom og psoriasis

Psoriasis er en kronisk inflammatorisk sygdom. Selve psoriasisudbruddet kan betragtes som en form for betændelsesreaktion uden bakterier. For at hæmme udbruddet sender kroppen ekstra blod og ekstra mange hvide blodlegemer til de psoriasisaktive hudområder. Det metaboliske syndrom er en kombination af forhøjet blodsukker, forhøjet blodtryk, fedme og forhøjede fedtstoffer i blodet. I de senere år har man fundet ud af, at kronisk inflammation ofte ses hos patienter med det metaboliske syndrom, og at patienter med kroniske inflammatoriske sygdomme, som f.eks. leddegigt og psoriasis, har en større risiko for at udvikle det metaboliske syndrom. Det helt afgørende problem ved at have det metaboliske syndrom er, at det i mange store studier er blevet vist, at folk med syndromet har en væsentlig større risiko for at få hjertekarsygdomme såsom blodpropper i hjertet eller hjernen. Det er derfor i tiltagende grad klart, at psoriasis ikke kun er en hudsygdom af hovedsageligt kosmetisk betydning, men en systemisk sygdom, der hos visse patienter øger risikoen for f.eks. sukkersyge og blodpropper i hjerte og hjerne og i værste tilfælde en tidlig død.

 

SPONSOR: