News: Sikkerhedsprofil ved brug af topicale calcineurin hæmmereTacrolimus (Protopic) og pimecrolimus (Elidel) har tidligere været mistænkt for at medføre en øget risiko for udvikling af maligne lymfomer. Ifølge nylige studier findes der imidlertid ingen klinisk evidens for, at anvendelse af disse topicale calcineurin hæmmere (TCI) er forbundet med systemisk immunhæmning eller øget malignitetsrisiko.
Ingen risiko for malignitet
Det kliniske udviklingsprogram for tacrolimus-salve omfatter mere end 19.000 patienter (inkl. ca. 7.600 børn).
På verdensplan er der udskrevet mere end 5.4 millioner recepter på tacrolimus salve, uden noget bevis for en forhøjet risiko for malignitet hos voksne eller børn sammenlignet med resten af befolkningen.
Ligeledes har epidemiologiske studier ikke kunnet demonstrere flere tilfælde af hudkræft hos patienter, som behandles med TCI, og der er hverken fundet forbindelse mellem TCI og fald i hudens immunkompetence, eller en forøgelse af infektioner i forbindelse med lang tids behandling.
Studier af den potentielle risiko for malignitet i forbindelse med TCI har desuden vist, at den systemiske optagelse af topikalt påført tacrolimus er meget lav.
Bivirkninger
Omfattende kliniske forsøg har vist, at tacrolimus salve er godt tolereret og generelt en effektiv behandling for egnede patienter med atopisk dermatitis.
De mest almindelige bivirkninger af behandling med Tacrolimus salve er kortvarige reaktioner på påsmørings-stedet, såsom svien eller kløe. Disse komplikationer er relaterede til sygdommens sværhedsgrad og falder i hyppighed i takt med at den atopiske dermatitis forbedres.
Antallet af bivirkninger uden for påsmøringes-stedet forøges ikke med langvarig behandling, og de fleste af sådanne tilfælde, som optræder i kliniske forsøg, bliver regnet for ikke-relaterede til behandlingen.
Kilde: British Journal of Dermatology, 2007 November; 157 (5)
Publiseret på www.pubmed.gov
|