Temaer: Nordisk studie
Sammenfattende fandt man i undersøgelsen ud af, at påvirkning af livskvaliteten korrelerede med:
• Sværhedsgraden af sygdom
• Rygning
• Indtagelse af øl
• Brug af afslappende medicin
• Sovemedicin og antidepressiva
Der var en negativ korrelation med alder, indtagelse af vin og varigheden af sygdom. Det vil sige, jo ældre man var, jo mere vin man drak, og jo længere man havde haft sygdommen, jo mindre påvir-kede sygdommen én.
Når man så på hvilke områder af kroppen, hvor psoriasis påvirkede livskvaliteten mest, var det hænder og negle, mens ansigtet var mindre betydende.
Psoriasisgigt
40 % af psoriasispatienterne mente, at de led af gigt, og 30 % havde fået stillet diagnosen psoriasis-gigt hos en gigtlæge eller hudlæge. Patienterne med psoriasisgigt havde en dårligere livskvalitet end dem uden.
Stress
Når man så på stress, rapporterede 35 %, at deres første psoriasisudbrud kom i en periode, hvor de var påvirket af stress og bekymring. 71 % rapporterede, at deres psoriasis blev forværret af stress og bekymring. Det at være mand og ældre gjorde, at det var mindre sandsynligt, at man blev påvirket af stress, mens det at have en familieanamnese med psoriasis, være højtuddannet og tilhørende den finske population, gjorde, at man havde en større sandsynlighed for at være påvirkelig af stress.
Hovedkonklusion
Den overordnede konklusion fra det store nordiske studie var, at den vigtigste faktor for påvirkning af livskvalitet var patienternes egen opfattelse af sygdommens sværhedsgrad og ikke lægens PASI vurdering. |