Akut Dermatologi og diff. diagnoser: S
Infestation med fnatmiden: Sarcoptes scabiei. Miden holder til i superficielle epidermis, og smitter først og fremmest ved direkte kontakt hud til hud. Krustøs scabies er den sværeste og mest smitsomme form for scabies. Den enkelte patient bærer typisk 10-20 mider, og udslættet synes at være et udtryk for en sensibilisering overfor mide-relateret antigen. Dyre-fnat fx fra hunde eller ræve kan smitte mennesker temporært, men miderne kan ikke overleve på mennesker.
Fund
- Midegange, med små papler/vesikler og spredte excoriationer. Findes fortrinsvis i Hebras cirkel: Hænder, håndled, albuer, bryster, genitalia, nates.
- Hos småbørn kan der også findes elementer på hovedet.
- Kløe i omgivende rask familie eller plejepersonale.
Differential diagnose
Medicinudslæt
Psoriasis
Dariers sygdom
Atopisk dermatitis
Dermatitis
Test
Mikroskopi viser mider.
Behandling
Smitteforebyggelse med isolation af smittebæreren indtil eradikation af miderne er opnået
Alle kontakter skal behandles for scabies med Nix creme
For index-personen:
Scabicid creme efter grundig sæbevask.
Hos voksne kan behandling af hovedet udelades, mens det bør behandles hos små børn.
Evt. kan systemisk behanding med ivermectin anvendes efter at skældannelsen er behandlet.
Behandlingen skal gentages 2 x med to ugers mellemrum.
Behandlingen skal kombineres med vask og grundig rengøring af omgivelserne.
Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS)
Toxinmedieret hudsygdom som ses efter infektion med Phage Group II staphylococ stammer.
Toxin A, en serine protease, spalter desmoglein I i hudens desmosomer og medfører afskallen af de superficielle lag. Sygdommen er en svær generaliseret form for bulløs impetigo. Histologisk ses afstøden af huden lige under stratum corneum dvs. en overfladisk afstødning.
Ses oftest hos børn, oftere hos børn med atopisk eksem, men kan også ses hos immunsvækkede individer f.eks. på intensivafdelinger. Symptomerne opstår akut, og omfatter feber, pirlighed, smerter fra huden og udslæt.
Kan i svære tilfælde give elektrolyt derangement og øget vandtab fra hudoverfladen, men i de fleste tilfælde er forløbet relativt godartet.
- Scarlatiniformt udslæt, ømhed af huden, overfladisk afskallen af huden.
- Evt. ses enkelte overfladiske slappe bullae.
- Der kan anamnestisk være områder med lokale infektionstegn forud for udbruddet, fx omkring munden.
- Efter nogle dage ses typisk perioral afskallen og læbefissurer.
- Erythemet accentueres svarende til flexurerne og periorificielt.
- Der er tillige ofte conjunctivitis og et ødem af huden.
Differential diagnoser
Viralt eksantem
Scarlatina
Test
Identifikation af primær infektion ved podninger fra bl.a. næsen, perinæum, øjne, evt. hudlæsioner, navlen, og andre steder hvor patienten kan have pådraget sig en Staph. infektion.
Bakterie dyrkning af urin.
Hudbiopsi til frysemikroskopi.
Behandling
Understøttende behandling.
Smertestillende behandling.
Parenteral behandling af Staph. infektion med fx dicloxacillin.
Smøring af denuderede områder med fed fugtighedscreme, fx petrolatum.
Infektion med exotoxinproducerende Gruppe A streptokokker, Streptococcal pyogenes.
Ses hyppigst høs børn imellem 2 og 10 års alder, hvor udslættet følger pharyngitis, men kan ses i alle aldre efter fx sårinfektion. Udslættet starter ca. 1-2 dage efter sygdommens symptomdebut, fx pharyngitis, og efter en yderligere inkubationsperiode på 2-5 dage tilkommer almensymptomer med feber, kvalme, opkastning, malaise, og inflammationssymptomer fra infektionsstedet, fx oropharynx. Oftest ledsages tilstanden af generaliseret lymfadenitis.
Fund
- Et 'sandpapir' udslæt med 1-2 mm store erythematøse papler som begynder på halsen og spreder sig til krop og ekstremiteter.
- Ved pharyngitis ses tillige røde tonsiller og regional lymfadenitis.
- Kinderne er oftest blot røde.
- Ved inspektion af tungen ses denne initialt med hvide belægninger på en rød baggrund, som kort tid efter mister belægningerne for at afsløre en klassisk jordbærtunge.
- Udslættet varer typisk 4-5 dage, og erstattes af postinflammatorisk afskallen som følger samme mønster som udslættet. I infektionens senere faser ses derfor stærk akral afskallen på hænder og fødder.
- I svære tilfælde kan der ses lineært anordnede petekkier i albuebøjningen eller axcillerne (Pastia linier).
Differentialdiagnoser
Toxic shock syndrom
Kawasakis sygdom
Medicinudslæt
Solskoldning
Fotoallergisk/fototoxisk udslæt
Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS)
Test
Klinisk billede
Strep A-test fra svælget
Bakteriel podning
ASO titre
Behandling
Antibiotika
Alment understøttende behanding
Kontrol af urin for at udelukke glomerulonefritis
Stomatitis allergica
Dermatitis af mundslimhinden kan forårsages af en lang række stoffer, som slimhinden kan udslættes for, fx smagsstoffer. Patienterne vil ofte klage over smerter, svie eller brændende fornemmelser, som evt. varierer i intensitet. Såfremt opblussen kan relateres til bestemte stoffer kan dette være et vigtigt indicium.
Reaktionen kræver sensibiliersring og svinder, når det udløsende agens undgås, principielt på samme måde som for den allergiske kontakt dermatitis.
Fund
- Hvide eller erythematøse plaques med lidt blødende kanter på slimhinden.
- I visse læsioner ses små striae, som kan give udslættet et lichenoids præg.
- I nogle tilfælde ses ulceration.
Differential diagnose
Leukoplaki
Hairy leukoplakia (ses næsten udelukkende hos HIV positive patienter)
Morsicatio buccarum (Kindbiden)
Candidiasis
Lichen planus
Lichenoide medikamentelle reaktioner
Test
Biopsi
Epikutantest
Svampedyrkning
Behandling
Identifikation af det udløsende agens
Topikale corticosteroider gr. 2
Topikal tacrolimus
Behandling af komplicerende svampeinfektion hvis en sådan påvises.
Steven-Johnsons syndrom
Stevens-Johnson syndrom (SJS), eller erythema multiforme major, er en akut svær overfølsomhedsreaktion, som kan udløses af medikamina, infektion eller forekomme idiopatisk.
SJS adskiller sig fra erythema multiforme ved involvering af slimhinder og ved sværhedsgraden.
SJS forudgåes ofte af prodromer med feber, rhinistis, pharyngitis og hoste.
Myalgi, opkast, malaise, og arthralgier forekommer også.
Medikamina
SJS kan forårsages af en række medikamina (Se medikamentelle reaktioner) bl.a.:
- Sulfonamider
- Fenytoin og andre antiepileptika
- Allopurinol
- Penicillins
- NSAID
- Sulfapræparater, guld og fenylbutazon er beskrevet ved særligt voldsomme tilfælde af SJS.
Infektioner
Herpes simplex er velbeskrevet i forbindelse med erythem multiforme minor, men forekommer også som baggrund for SJS. Influenza, orf, Coxsackie, ECHO, og Epstein-Barr virus er beskrevne årsager til SJS. Bakterielle infektioner kan ligeledes udløse sygdommen: Mycoplasma infektion, yersinia, tuberculose, histoplasmose, coccidioidomycosis.
Andet
SJS kan udløses af tumorbestråling.
Tilstanden er principielt livstruende for patienten. Der er affektion af indre organer som fx lunger, tarm og nyrer. Tilstødende infektioner eller større necrolyse kan være dødelige, og det akutte udslæt følges af en lang række komplikationer med ardannelse i fx øjenslimhinder.
Fund
- Hurtigt voksende erythema multiforme læsioner evt. med bulladannelse og necrolyse.
- Udbredes symmetrisk og omfatter også slimhinder. Huden er typisk øm omkring bullae, som kan være inflammerede.
- Bullae brister og efterlader store eroderede områder, som også ses ved TEN. Læberne medinddrages ofte i SJS, og kan ses sorte af størknet blod. Der kan være orodyni, hypersalivation og trismus; der er regional lymfadenitis, conjunctivitis og erosioner på genitalia. Ofte ses hævelse af hænder og fødder, og Nicholskys tegn kan findes positivt.
Differential diagnoser
Staphylococcal scalded skin syndrome
Erythema multiforme
Bulløs pemphigoid
Pemphigus vulgaris
Dermatitis herpetiformis
Linear IgA disease
Sweets syndrom
Akut GVHD
TEN (primært nosologisk betydende)
Test
Klinisk billede
Hudbiopsi
ESR
Leukocytter og differentialtælling
Urinanalyse for blod og cylindre
Thorax røntgen
Behandling
Specialistopgave på hospital med intensivafdeling
Akut febrile neutrofil dermatoses, er en inflammatorisk neutrofil sygdom af ukendt ætiologi.
Kan ses i alle aldre, men hyppigere hos kvinder mellem 20 og 60 års alder.
Synes associeret til inflammatoriske/ autoimmune, infektiøse eller maligne sygdomme (særligt hæmatogene). Er en neutrofil dermatose som fx. pyoderma gangraenosum.
Syndromet kan ofte være inkomplet, men kan ledsages af feber, hovedpine, myalgier og malaise.
Fund
- Dybt-røde, tykke, skarpt afgrænsede plaques som synes vesikuløse, men som ikke er væskefyldte (pseudovesikler) hos en patient med feber og neutofilocytose.
- Plaques findes typisk på ekstremiteterne, og kan fremkaldes af små traumer som fx blodprøver.
Differential diagnose
Leukæmiske infiltrater
Hudmetastaser
Pyoderma gangrenosum
Erythema multiforme
Urticarial vasculitis
Erythema elevatum diutinum
Bromoderma
Dybe svampeinfektioner
Abscess
Atypisk mycobacteriel infektion
Lymphoma/leukemia cutis
Test
Hudbiopsi
Leukocyttælling og differentialtælling
Behandling
Specialistopgave. Omfatter bl.a. systemiske corticosteroider og udredning.
|
Nyhedsbrev
