News: Røgeksponering og atopisk dermatitis hos børnNy undersøgelse set nærmere effekten af røgeksponering under graviditeten på udviklingen af atopisk dermatitis (AD) hos børn.
Undersøgelsen omfattede 264 mødre og deres nyfødte børn. Niveauerne af kotinin i moderens blod og i navlestrengen blev anvendt som proxymålinger af røgeksponeringen og i 2-års-alderen blev der indsamlet information om dels den miljømæssige eksponering og børnenes udvikling af AD. Ud af de 150 mødre og deres børn, som fuldførte den opfølgende undersøgelse, udviklede 38 (25,3 %) af børnene AD. Kun 2 af de 150 mødre (1,3 %) røg under graviditeten. 38 (25,3 %) havde været udsat for passiv tobaksrygning.
Konklusion
Undersøgelsens resultat er, at risikoen for AD stiger dosisafhængigt i takt med niveauerne af kotinin i moderens blod og i navlestrengen (p for tendens = 0,01). Undgåelse af røgeksponering under graviditeten er således én faktor, som kan forebygge udvikling af AD.
Kilde: (Wang, I.-J. et al. Ped Allergy Immunol 2008, doi 10.1111/j.1399-3038.2008.00759.x).
|