Temaer: Behandling med Photodynamisk Terapi
Hvordan udføres PDT?
Det anbefales, at man sikrer sig histologisk diagnose inden PDT. Er der mange områder må lægen sørge for repræsentative biopsier.
- Det syge område på huden skrabes overfladisk uden bedøvelse for at fjerne skæl og skorper for at gøre huden mere gennemtrængelig for cremens aktive indholdsstoffer.
- Cremen smøres på det syge område og cirka 1 cm i periferien af det syge område. Et relativt tykt lag creme påføres.
- Det indsmurte område tildækkes med Tegaderm (plastikfilm) og efterfølgende et mere tætsluttende plaster. Store og flere områder kan behandles samtidigt.
- Patienten kan herefter gå en tur eller tage hjem og gøre hvad han eller hun vil.
- Efter 3 timer tages plasteret af, af personalet på klinikken og området aftørres med en fugtig klud så resterende creme fjernes.
- Patienten placeres behageligt i forhold til lyskilden og øjne beskyttes med beskyttelsesbriller
- Lyskilden placeres i en given afstand, eksempelvis 8-11 cm fra huden og belysningen med det røde lys (Aktilite) foregår i ca. 7 min. Sygeplejersken vil stå ved patienten mens belysningen foregår. Når man lyser på huden anvendes som regel en rød lyskilde, idet rødt lys trænger dybere ned i huden end for eksempel blåt lys. Behandler man helt overfladiske celleforandringer, kan belysning med blåt lys være tilstrækkeligt.
- Efter belysning skal området tildækkes, så det ikke bliver udsat for lys eller sollys.
- Patienten skal orienteres om, at området er lysfølsomt i op til 48 timer efter behandlingen og at selv almindeligt lys fra en lampe kan stimulere yderligere behandling af området.
- Det behandlede område må ikke udsættes for sollys et par måneder efter behandlingen. Dette er på grund af risiko for hyperpigmentering (brun farvning) af huden i det behandlede område.
Hvordan ser den behandlede hud ud efter PDT
Huden er rød og hævet i de to første dage. Kan ligne en solskoldning.
Herefter kan der komme hudafskrabnings lignende sår. Skorper/skaller falder af efter nogle dage.
Efter cirka 10 dage er huden lyserød på det behandlede område.
Skal området behandles igen, er det på dette tidspunkt.
|