Hudtumorer: PræmaligneKlik på den ønskede diagnose!
Aktinisk keratose (AK)
- Keratinocytisk intraepidermal neoplasi = KIN
- Hyppigst forekommende lysrelateret kutane neoplasi.
- Anses som markør for kumulativ sollyseksposition, som forløber for SCC.
- AK optræder således oftest på lyseksponerede regioner i ansigt, læber, skalp, hals, arme og hænder og ses hyppigt hos udendørsarbejdende personer med lys hud.
- Andre regioner omfatter bryst, ryg og ben afhængig af forudgående og længere varende lysudsættelse.
- AK optræder hos 60% af alle individer over 40 år.
 |
Læs mere
|
|
AK opstår fra prolifererede neoplastisk transformerede keratinocytter afgrænset til epidermis. AK afficerede områder indeholder udover AK læsioner foci med mutante keratinocyt kloner betegnet som felt cancerisering (field cancerization) med potentiale for invasiv vækst. Ubehandlet AK forandringer kan således med tiden føre til dermal invasion som punkt metastaser og senere cytologisk transformation til SCC.
AK betragtes derfor som første led i et kontinuum af malign keratinocyt transformation (KIN I - II) som via SCC in situ (Mb. Bowen = KIN III) kan føre til manifest SCC. Transformationsrisiko angives til 1%, men transformation kan ses allerede i 20-30 års alderen og er betydelig større blandt immuninkompetente patienter, der blandt andet omfatter organtransplanterede.
|

Klinik
Ru skællende rødbrune papler og plaque formationer fra 1 mm - 2,5 cm .
Den ru overflade af AK giver anledning til, at hudpartiet føles som sandpapir.
Patienterne klager ofte over skarpe smerter som 'nålestik i huden' svarende til de enkelte elementer.
Hints
Patientgruppen har ofte andre tegn på solskader med spredte telangiectasier og spættede hyperpigmenteringer/fregner på lyseksponerede områder. Flere læsioner kan give anledning til kløe, irritation og overfladisk blødning når skællaget kradses af og efterlader et hudløst område.
Undersøgelser
- Differential diagnostisk adskillelse overfor SCC kræver biopsi.
- Det er umuligt at forudsige hvilke AK elementer, som med tiden udvikler sig til SCC og hvilke af disse patienter, som rammes af SCC metastaser.
- Eftersom SCC er den næsthyppigste maligne kutane neoplasi tilrådes behandling af alle synlige AK manifestationer.
- Især tilrådes behandling af større AK elementer med kløe, blødning, ulceration, rødme og induration.
Differential diagnoser
SK
BCC
Mb. Bowen
SCC
Diskoid LE
Behandling
 |
Behandlingsstrategi
|
|
AK elementer indeholder potentiale for spontan regression, men det tilrådes at behandle aktivt.
Selvom hovedparten af AK læsioner ikke transformeres malignt er terapi ofte påkrævet. Transformationsrisikoen for den enkelte AK læsion er umulig at forudsige, men terapi tilrådes da AK læsionerne ofte optræder multifokalt med følgende større samlet risiko for malign transformation. Behandlingen er generelt veltolereret og enkel, hvilket retfærdiggør terapi i langt de fleste tilfælde.
Behandlingsregimet omfatter to kategorier:
Kirurgisk destruktion og medicinsk terapi, hvor sidstnævnte primært anvendes til større områder, men ofte kræver flere og længerevarende behandlingsseancer.
- Valg af behandlingsmetode afhænger af læsionernes størrelse, antal, vækst og lokalisation.
Profylakse
Profylaktisk lysbeskyttelse (da kummulativ sollys eksponering er en væsentlig risikofaktor).
Patientinformation skal omfatte risiko for udvikling af almindelig hudkræft og maligne melanomer, samt tidlig ældning af huden ved overdreven soldyrkelse. Også solarier bør undgås.
|
 |
Medicinske behandlingsmetoder
|
|
Fem medicinske metoder anvendes til behandling af AK:
- Lokal imiquimod 5% creme
- Lokal diclofenac gel
- Lokal 5-fluorouracil (5-FU)
- Photo-dynamisk-terapi (PDT) med lokal delta-aminolevulin syre
- Systemisk retinoid
Imiquimod (Aldara creme 5%)
Indikation: Anvendes til behandling af små ikke-keratotiske AK læsioner hos voksne med normalt immunforsvar.
Dosisforslag: Påføres i 4 uger, 3 gange ugentlig inden normal sengetid. Cremen skal blive siddende på huden i ca. 8 timer, hvor brusebad og karbad skal undgås. Grundig instruktion af patienten øger patientens kompliance og er væsentlig for et godt resultat. Forhandleren af Aldara distribuerer skriftlig patientmateriale og instruktionsvideo.
Behandlingsvarighed: Efter en behandlingsfri periode på 4 uger, vurderes om der stadig er aktinisk keratose i området, og i så fald gentages behandlingen i endnu 4 uger. Maksimal behandlingsperiode er 8-12 uger.
Behandlingseffekt: Behandlingseffekten angives med total remission for 60-80% af tilfældene. Imiquimod kan anvendes ved graviditet og amning.
Bivirkninger: For såvel 5-FU som imiquimod vil påføring af for meget creme på huden kunne give en kraftig reaktion på påføringsstedet. Hyppigst ses erytem, erosion, ekskoriation, afskalning og ødem. Kløe, sviende fornemmelse og smerte. Mindre hyppigt ses induration, sårdannelse, skorpedannelse og blærer. Sjældent ses hypo- og hyperpigmentering. De fleste hudreaktioner svinder i løbet af 2 uger efter seponering.
Diclofenac Solaraze gel 3%
Indikation: Nonsteroidt antiinflammatorisk middel til lokal anvendelsen mod AK.
Dosisforslag: Behandling doseres med to daglige applikationer i 3 måneder og tolereres hos hovedparten af patienter uden væsentlige gener.
Andet: Behandling af meget store hudområder bør undgås og højst 8 g må anvendes dagligt .
Må anvendes ved amning men kun undtagelsesvis ved graviditet.
Behandlingseffekt: Komplet heling vil måske først indtræffe indtil en måned efter behandlingen er afbrudt.
Bivirkninger: Reaktioner på applikationsstedet, kløe, udslæt, ødem, sår, paræstesier og udvikling af allergisk kontaktdermatitis.er beskrevet.
Lokal 5-fluorouracil (5-FU)
Indikation: Anvendes primært ved behandling af multiple læsioner på større områder.
Dosisforslag: 1-2 daglige applikationer i 2-4 uger afhængig af effekt og tolerance.
Andet: 5-FU (Efudix 5% creme) kræver særskilt tilladelse fra lægemiddelstyrelsen. Præparatet hæmmer celleproliferationen ved blokkering af DNA methylering.
Behandlingseffekt: Læsioner lokaliseret til skalp og ekstremiteter kræver ofte længerevarende behandling, som afstedkommer inflammatorisk rødme, nekrose og erosion hvilket i nogen tilfælde medfører lav patient kompliance. Behandlingseffekten er derfor ofte under 60%.
Photo-dynamisk-terapi PDT (speciallæge)
PDT kombinerer brugen af en lyssensibiliserende creme 5-aminolevulin syre (5-ALA) som efter 3 timers applikation akkumuleres i dysplastiske AK læsionerne og aktiveres ved efterfølgende belysning med synligt rødt eller blåt lys. 5-ALA indgår som komponent i hæmsyntesen og omdannes intracellulært til protoporphyrin-9 som ved lyspåvirkning genererer cytotoxiske frie iltradikaler med celledød til følge.
Behandlingen kan være smertefuld og medføre krustabeklædte erosioner som imidlertid heler op uden arvævsdannelse. Behandlingeffekt angives som 80-90% helbredelse ved 12 ugers opfølgning.
Systemiske retinoider
Behandling med Tbl. Acitretin (Neotigason) er klausuleret til dermatologiske speciallæger og anvendes primært til AK patienter med samtidig forekomst af BCC eller SCC.
Behandlingen anvendes i nogen tilfælde i kombination med en af de øvrige behandlingsmodaliteter.
|
 |
Kirurgiske behandlingsmetoder
|
|
Formålet med kirurgisk behandling af AK er en komplet eradikering af AK elementer ved fysisk destruktion med begrænset skade på omgivende normal væv.
- Kirurgisk behandling er generelt bedst egnet til behandling af enkeltstående AK læsioner.
- Behandlingen vil i alle tilfælde medføre risiko for arvævsdannelse.
- Hvis diagnosen er usikker og invasiv tumordannelse mistænkes, skal behandlingen forudgås af biopsi.
- Ved recidiv eller mistanke til invasiv vækst bør der henvises til speciallæge .
Tre kirurgiske behandlingsmetoder anvendes til behandling af AK:
- Kryoterapi med flydende kvælstof
- Curettage og elkoagulation
- Excision
Kryoterapi
Kryoterapi med flydende kvælstof (-195.8°C ) medfører lokal celledød af keratinocytter og melanocyter, med risiko for samtidig skade på underliggende kollagen, blodkar og nerver. Behandlingen medfører lyse arvævsdannelser med behandlingseffektivitet på op til 70%.
Curettage
Curettage med anvendelse af skarpske sikrer materiale til diagnostik og kan ved kombination med elkoagulation give helbredelse i 60-70% af tilfældene, men må ofte gentages ved senere recidiv.
Excision
Regelret excision af AK læsioner anvendes kun sjældent, men er til gengæld den mest radikale og effektive kirurgiske terapi såfremt frie resektionsrande sikres.
|
|