Close

Tilmelding til nyhedsbrev:

Dit fornavn:

Dit efternavn:

E-mail:

Bekræft din e-mail adresse:

Arbejdsadresse: F.eks.: Rigshospitalet, Blegdamsvej 9

Postnummer:

Profession: Praktiserende læge Speciallæge Andet

Tilbage Udskriv

Op imod 70% af alle gravide og 30% af alle p-pille brugere får pigmentforandringer i ansigtet i let til moderat grad.
Kutan hyperpigmentering i form af melasmata eller chloasma kan ses i relation til graviditet og brug af p-piller. Pigmentforandringerne forekommer centralt i ansigtet (centrofacialt), omkring kindbenet (malar-regioner) og hagepartiet (mandibulart).

Udsættelse for sol spiller en afgørende rolle for pigmenteringsaktiviteten, ligesom genetiske og racemæssige forhold gør sig gældende.

Risikoen for tilbagevendende pigmentforandringer ved fornyet graviditet eller genoptagelse af p-piller - selv ved præparatskift - er stor. Det skønnes at op til 10% af melasmata tilfældene vedbliver.

 

Udover hormonelle faktorer er det vigtigt at klarlægge medicinanamnesen hos patienten med kutan hyperpigmentering associeret til sollys. Indtagelse af NSAID, antimalaria tabletter, amiodaron, cytostatika, tetracycliner og visse psykofarmaka er forbundet med øget risiko for kutan pigmentering.

 

Brug af kortbølget UVA-lys (Wood's light) kan skelne mellem epidermal (70%), dermal (10%) og blandet epidermal-dermal (20%) pigmentering - hvilket har betydning for behandlingsvalg.

Epidermal pigmentering kan behandles ved brug af  A-vitamin holdige lokalpræparater, hydrokinon, kosmetiske blegemidler og særlige laserapparater (Q-switch-Alexandra Laser) - mens dermal pigmentering er vanskelig at ramme.