Nyhedsbrev
PatientDoktor

Temaer: Dermatologisk lysbehandling
PUVA

Psoralen, som er det aktive stof i hinduernes planteekstrakt, blev påvist i 1947 og efterfølgende anvendt i vitiligobehandling sammen med sollys. I 1960'erne blev psoralenernes ultraviolette aktionsspektrum klarlagt. Dette dannede forudsætning for opfindelsen af et UVA 'black light' lysrør.

Kombinationen af psoralen og UVA, 'PUVA-behandling', var en klar forbedring af vitiligobehandlingen. Efter kort tid blev behandlingen også testet på psoriasispatienter.

Næste store skridt kom i 1974, hvor nye højintensive UVA rør gjorde det muligt at indlede PUVA-behandling af psoriasispatienter i stor skala. Multiple rør blev monteret i helkropskabiner eller i særlige armaturer til behandling af begrænsede hudområder som hænder og fødder. Psoralen blev enten påført lokalt på huden i form af en opløsning, som creme, som bad eller indgivet systemisk.
Behandlingsresultaterne var bemærkelsesværdige.

Der har dog forekommet en del bivirkninger og PUVA har efterhånden vist sig være mere carcinogent end UVB, hvorfor man er blevet mere restriktiv med antallet af behandlinger hos den enkelte patient. Behandlingen gives på dermatologiske klinikker ofte med et par behandlinger per uge i nogle uger.

En sjælden variant af systemisk PUVA behandling kan nævnes for fuldstændighedens skyld: ekstrakorporal fotoferese 'blodPUVA' til blandt andet kutane T-celle lymfomer.