Nyhedsbrev
PatientDoktor

Akut Dermatologi og diff. diagnoser:

P

 
Pediculosis capitis
 
Infestation med hovedlus. Højst smitsom og hyppigt forekommende. Ses i skoler, børnehaver og andre steder, hvor mange børn færdes tæt sammen, og kan smitte til børnenes familier, fx bedsteforældre. Intenst kløende.

 

Fund
  • Lus og æg i hårbunden og fastsiddende på håret
  • Eskorierede papler i hårbinden
  • Evt. lymfadenitis som følge af sekundær infektion ved mange eskoriationer.
Differential diagnose
Follikulitis
Sebhorroisk dermatitis

Test
Fund af dyrene

Behandling
Pyrethrin (Nix) eller alkylfosfat (Prioderm) shampoo, selv om mange lus er resistente herfor.
Tættekam
Sugekæmning
Evt. Ivermectin (specialistopgave)
 
 
Pediculosis pubis
 
Fladlus
Lus som lever overvejende i kønsbehåringen og smitter som paravenerisk sygdom. Meget smitsomt. Kan spredes til anden kropsbehåring eller i sjældne tilfælde til øjenvipper.
 

Fund
Lus og luseæg i kønsbehåringen.
Kløende papler og evt. excoriationer. Karakteristiske blågrå pletter (Maculae Ceruleae) kan ses på huden under behåringen.

Differential diagnose
Folliculitis
Scabies
Trichorrhexis nodosa
Hvid piedra

Test
Fang en lus

Behandling
Barbering
Pyrethrin (Nix) eller alkylfosfat (Prioderm) shampoo, selv om mange lus er resistente herfor.
Evt. Ivermectin (specialistopgave)

 
Perianal streptokok infektion
 
Perianal streptokok cellulitis, perianal streptokok dermatitis, er almindelige ofte oversete infektioner. Kan vise sig som ble-dermatitis eller sjældnere som egentlig cellulitis.
Ses oftest hos børn i alderen 1 - 10 år.
Kan være udløsende årsag til guttat psoriasis, akut nefritis eller ledgener.
Lejlighedsvis er der rapporteret systemiske symptomer med feber, udslæt og akral afskallen.
 
  

Fund
  • Perianal skarpt afgrænset rødme, som evt strækker sig ud på lårene til geniatlia.
  • Der kan også ses perianale fissurer og skældannelse.
  • De præsenterende symptomer kan være kløe, defækations smerter, konstipation (pga smerterne) eller diarre.
Differential diagnose
Candidiasis
Psoriasis
Seborrhoisk dermatitis
Inflammatorisk tarmsygdom
Sexual misbrug

Test
Bakteriel podning

Behandling
Amoxicillin
Penicillin
Kontrolpodning for at eftervise eradiakation af bakterierne.
Urin mikroskopi og proteiner ved mistanke om glomerulonefritis.
Ved recidiverende tilfælde, podninger af familien for at identificere bærere af Streptokokker gruppe A.

 
Phyto-photo dermatitis
 
Fototoxisk plantedermatitis, som skyldes forekomsten furocoumariner i visse planter, fx bjørneklo eller seleri. Har man fået disse stoffer på huden, vil en efterfølgende solbestråling udløse en fototoxisk reaktion.
 
    

Fund
  • Typisk lineære erythematøse strøg på ubeskyttet hud, hvor planter har haft kontakt.
  • De enkelte strøg kan være erythematøse, eczematøse eller egentligt bulløse.
  • Antager ofte bizzare mønstre.
  • Efterlader typisk betydelig hyperpigmentering, som varer længe (måneder).
Differential diagnose
Bulløse hudsygdomme
Allergisk kontaktdermatitis
Fixed drug eruption
Forbrændinger
Ætsninger
Solskoldninger

Tests
Klinisk diagnose

Behandling
Selvlimiterende sygdom. Behandling med topikale corticosteroider kan lindre gener tidligt i forløbet.
Patienterne bør adviseres om den mulige langvarige efterfølgende hyperpigmentering.
Efterfølgende brug af solblokker (faktor > 25) kan mindske hyperpigmentering.
 

Pityriasis rosea
 
Mildt inflammatorisk udslæt af ukendt ætiologi.
Herpesvirus har dog været foreslået som muligt ætiologisk agens.
Sygdommen er selvlimiterende, varer typisk 6-8 uger og kan være mildt kløende.
Ses oftest hos større børn eller yngre voksne, optræder oftere i små-epidemier i foråret og efteråret.
 
 

Fund
  • Udslæt svarende til T-shirt området, med ovale eller ovoide pletter anordnede i hudens spalteretning.
  • Der findes typisk et større element som kom først, den såkaldte primærmedaljon.
  • Pletterne er lyst røde og har central afskalning, således at de præsenterer med en indadvendt skælkrave.
  • Sjældnere former omfatter vesikulære, pustulære eller urtikarielle udslæt.
  • En variant er begrænset til kroppens inverse områder.
Differential diagnose
Roseola (sekundær syfilis)
Tinea corporis
Tinea versicolor
Nummulat eksem
Guttat psoriasis
Exanthema medicamentale
Parapsoriasis

Test
Klinisk diagnose

Behandling
Selvlimiterende sygdom.
Ved generende kløe kan erythromycin, topikale kortikosteroider gruppe 2 eller UVB forsøges til lindring.
 

Polymorft lysudslæt 
 
Polymorphous light eruption (PLE)
Akut recidiverende hyppig lysdermatose.
Forsinket reaktion efter ultraviolet lyspåvirkning.
Skyldes formentlig UVA- eller UVB induceret auto antigen hypersensitivitet.
Sæsonbetinget: Forår med gradvis bedring (hærdning) over sommeren.
Debut hos teenagers og yngre voksne.
 
  
 
Klinik
Polymorf klinik med erytematøse makulae, papler, plaques, urticaria og vesikler.
Monomorf klinik hos den enkelte patient. Ofte papulo-vesikuløs.
Lokaliseret til lyseksponerede områder, især ansigt, hals, hænder.
Varierende kløe
 
Differential diagnoser
Seborroisk eksem
Rosacea
Lupus erythematosus
Fototoksisk/fotoallergisk eksem
 
Behandling
Hærdning ved UVB-terapi
Lysprofylakse (NB. UVA kan passere gennem vinduesglas)
Tbl. Hydroxyklorokin (Tbl. Ercoquinâ, Plaquenilâ)
 
 
Pustuløs psoriasis
 
Pustular psoriasis karakteriseres af tilstedeværelsen af sterile pustler, som normalt ikke ses makroskopisk ved psoriasis.
To klassiske typer findes:
  • Von Zumbusch type, med akut udbrud af generaliserede pustler, smerter i huden, høj feber, ledsmerter og evt. diarre. Ses ofte uden forudgående eller kendt plaque psoriasis.
  • Annulær pustuløs psoriasis viser sig ved mindre og færre pustler i randen af kendte annulære psoriasis elementer.
Ofte et kronisk recidiverende forløb. Kan ses som re-bound fænomen efter systemisk behandling med kortikosteroider.
 
    

Fund
Von Zumbusch type:
Talløse sterile pustler på erythematøs baggrund. Pustlerne løber sammen og danner små søer af pus. Kan også omfatte hænder, fødder og slimhinder. Ledsages af ofte voldsomme almene symptomer som beskrevet.
Annulær type:
Pustler i randen af røde irriterede psoriasis læsioner uden mange skæl.

Differential diagnose
Keratoderma blenorrhagicum (Reiter's sygdom)
Subcorneal pustular dermatosis
Pustuløst medikamentelt udslæt
Pustuløst bacterid
Dyshidrotisk eczema
Acute generalized exanthematous pustular dermatitis
Blæredannende sygdomme
Systemiske infektioner
 
Test
Biopsi
Bakteriel podning
Hæmoglobin
Leukocyttælling og differentialtælling
ESR
ASAT/ALAT
Basisk fosfatase
Na/K og Ca
Kreatinin
Røntgen af thorax
Urin D+R
Undersøgelse for infektion.

Behandling
Specialistopgave med hospitalisering
Understøttende behandling
Lokalbehandling med topicale kortikosteroider samtidigt med systemisk behandling med acitretin eller metotrexate. I sjældne tilfælde kan systemisk kortikosteroider være nødvendige.
TNF-alpha hæmmere
Cyclosporin A
 
 
Pyoderma gangraenosa
 
Pyoderma gangrenosum (PG) er en inflammatorisk, non-infektiøs, destruktiv hudsygdom af ukendt ætiologi. Hudlæsionerne er typisk smertefulde, hurtigt voksende sår med nekroser i kanten. Læsionerne kan ledsages af almensymptomer som f.eks. feber og malaise.
Hos ca. ½ af patienterne findes også ulcerativ colitis, Crohns sygdom, arthritis, myelom, leukemi, monoclonal gammopati, collagenose Behcets disease eller andre sygdomme med kendt eller formodet autoimmun genese.
PG forløber akut eller kronisk og efterlader ar.
PG er en ekslusionsdiagnose.
 
  

Fund
  • Begynder typisk som ømme noduli eller bylde-lignende læsioner, som dog hurtigt udvikler sig til et ømt purulent sår med nekrotiske rande, der vokser.
  • Karakteristisk findes blåviolette overhængende, fenestrerede sårrande.
  • Ofte har såret en erythematøs halo.
  • Ved kirurgisk revision bliver såret større og større.
Differential diagnose
Pustuler/Noduli
Folliculitis
Furuncle
Insect bite
Panniculitis
Sweets syndrom
Bromoderma

Sår
Infektiøse sår
Sweets syndrome
Subcorneal pustulær dermatose
Behcets sygdom
Selvinducerede sår
Vaskulitis
Tertiær syfilis
Kronisk herpes simplex
Coumarin nekrose

Test
PG er en klinisk diagnose, efter at andre kendte årsager til det kliniske billede er udelukkede.
Biopsi er ikke diagnostisk.
Foruden udredningen af såret bør man udrede for tilgrundliggende autoimmun sygdom, herunder ikke-erkendt tarmsygdom.

Behandling
Specialistopgave.
Principielt er behandlingen immunosuppressiv med fx systemiske kortikosteroider, cyclosporin eller lignende. Ved mindre sår kan lokal immunosuppressiv behandling anvendes direkte i såret.