Hudpleje: Ordbog
Miljøstyrelsen har udviklet en ordbog med forklaringer på nogle af de ord og begreber, som bruges i forbindelse med deklaration af hudplejeprodukter:
 |
Allergifremkaldende stoffer
|
|
Stoffer, som får kroppens immunforsvar til at overreagere og derved giver anledning til symptomer som f.eks. rødme, kløe, hævelse eller blæredannelse. Et allergifremkaldende stof kaldes for et allergen.
Eksempler på allergener er: pollen, ekskrementer fra husstøvmider, dyrehår, metaller (nikkel, chrom mv.) eller bestemte kemikalier f.eks. farvestoffer, smagsstoffer, parfumestoffer og organiske opløsningsmidler.
Når kroppen udsættes for et allergen påvirkes immunforsvaret, og der dannes IgE-antistoffer (Immunoglobulin E-antistoffer). Denne proces kaldes sensibilisering, og gentagen kontakt til allergenet kan betyde udvikling af allergiske symptomer.
|
|
Antioxidanter
|
|
Hindrer harskning, dvs. at produkterne bliver dårlige.
Eksempler på antioxidanter er: BHA, diammonium EDTA, hydroxylamin HCL, hydroxylamin sulfate, thiodiglycolamid.
|
|
Antiperspiranter
|
|
Stoffer der nedsætter svedproduktionen.
Eksempler på antiperspiranter er: aluminum chloride, aluminum zirconium octachlorohydrate, cobalt acetylmethionate, potassium alum.
|
|
Blødgørere
|
|
Tilsættes det kosmetiske produkt for at give det en smidig i konsistens.
Eksempler på blødgørere er: acetyleret castor oil, butyl oleate, trioleyl phosphate, tristearyl citrate og vitis vinifera.
|
|
Emulgatorer
|
|
Anvendes, for bedre at kunne blande fedtstoffer og vand.
Eksempler på emulgatorer er: aluminium lanolate, arachidic acid, ceteareth-10, ceteth-16 og sorbeth-30.
|
|
Farvestoffer
|
|
Tilsættes produkter for at give dem en bestemt farve. Der findes organiske og uorganiske farvestoffer.
Eksempler på farvestoffer er: acid red 195, CI 10006, lactoflavin. (CI - står for color index, og er en betegnelse for farvestofferne på linie med de mere kendte E-numre fra fødevarerne).
|
|
Filmdannere
|
|
En række stoffer, som tilsættes det kosmetiske produkt, med det formål, at danne en tynd film på hudoverfladen.
Eksempler på filmdannere er: dibutyl lauroyl glutamide, glyceryl rosinate, lauryl acrylate/VA copolymer, nitrocellulose og PEG-8/SMDI copolymer.
|
|
Fugtighedsgivere
|
|
Binder fugtigheden i både cremen og huden.
Eksempler på disse er: butyloctanol, diglycerin, glycereth-20, hydroxyethyl sorbitol, PEG-20 stearat og propylene glycol.
|
|
Hormonforstyrrende stoffer
|
|
Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke mennesker og dyrs hormonsystemer og herved skade os, vore børn, dyrene og deres afkom.
Dyreforsøg har vist, at disse stoffer påvirker hormonbalancen, fx ved at dyrene får misdannede kønsorganer. Det er endnu uvist, om brugen af meget små mængder hormonforstyrrende stoffer i fx kosmetik kan skade mennesker.
Mennesker optager oftest stofferne gennem maden, men også i små mængder gennem huden, fx fra sæbe, cremer og parfume.
Ud over de industrielt fremstillede kemiske stoffer, der mistænkes for at kunne forstyrre hormonbalancen, udskiller mennesker og dyr også naturlige hormoner med urinen. Disse ender hovedsageligt via spildevandet i f.eks. vandløb, hvor de kan påvirke dyr, der lever dér. Det samme gælder for de kunstige hormoner, som udskilles af kvinder, der spiser p-piller eller andre hormonpræparater.
Fostre (og dermed gravide) og børn er særligt udsatte for hormonforstyrrende stoffer, fordi de selv kun producerer kønshormoner i meget små mængder. På specielle tidspunkter i fostrenes udvikling, hvor bestemte organer dannes, vil de efter al sandsynlighed være særligt sårbare over for påvirkning af hormonsystemerne). Det er derfor en god idé, så vidt muligt at undgå hormonforstyrrende stoffer, hvis du er gravid.
|
|
Konserveringsmidler
|
|
Tilsættes for at forlænge holdbarheden af et produkt samt for at undgå vækst af fx bakterier og svampe. Stofferne virker ved enten at dræbe eller hæmme væksten af de mikroorganismer, der er i produktet. Konserveringsmidler bruges i mange forskellige kosmetiske produkter. Konserveringsmidler er generelt giftige over for mikroorganismer.
Eksempler på konserveringsmidler er: isothiazolinon (kathon), parabener, formaldehyd.
|
|
Kosmetikbekendtgørelsen
|
|
I EU er kosmetiske produkter reguleret af Kosmetikdirektivet, som er indført i den danske lovgivning via bekendtgørelsen om kosmetiske produkter. Bekendtgørelsen gennemfører i Danmark de regler, der er fastsat i EU's direktiv om kosmetiske produkter, jf. Rådets direktiv 76/768/EØF om den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske produkter.
|
|
Miljømærker
|
|
Der findes to officielle miljømærker. EU's Blomst og den nordiske Svane. Produkter mærket med et af de to miljømærker er blandt de mindst miljøbelastende på markedet, men tager også hensyn til din sundhed. Arbejdet med miljømærkerne varetages af Miljømærkesekretariatet og ledes af Miljømærkenævnet og Miljøstyrelsen.
Miljømærkesekretariatet har sin egen hjemmeside, hvor du kan læse om alt, hvad der er værd at vide om miljømærker.
|
|
Opløsningsmidler
|
|
Bruges til at opløse indholdsstoffer i produktet.
Eksempler på opløsningsmidler er: aqua, methylacetat, phenylpropanol, propylacetate sorbeth-20 og triethylenglycol.
|
|
Parfume/parfumestoffer
|
|
En parfume bliver lavet af en blanding af forskellige unikke parfume-/duftstoffer, som tilsammen giver en specifik duft, fx jordbær, rose, citron eller blomsterduft. Parfumen kan bestå af naturligt forekommende eller syntetisk fremstillede stoffer. Disse vil som regel ikke være angivet med navn på det kosmetiske produkt, blot vil der være oplyst, om produktet indeholder parfume eller ej.
Brugen af 26 allergifremaldende parfumestoffer skal dog angives på produktet.
Duftstoffer er typisk forbindelser af terpen, toluen, benzen, cresol eller phenol.
|
|
pH-regulatorer
|
|
Stoffer, der tilsættes det kosmetiske produkt, for eksempelvis at sørge for at et hudprodukt har den samme pH (surhed) som huden.
Eksempler på pH-regulatorer er: acetic acid, calcium hydroxide, diethylamin, ethanolamin, tartaric acid.
|
|
Planteekstrakter
|
|
Denne type stoffer kan have mange forskellige funktioner i kosmetikken. Nogle har en stimulerende effekt på huden, andre en desinficerende effekt, og enkelte indeholder vitaminer.
Eksempler på planteekstrakter er: citrus limonum, eucalyptus globolus, hamamelis virginiana, jasminum officinale, vitis vinifera.
|
|
Slibe- og blegemidler
|
|
Er stoffer, som bruges til tandpleje.
Eksempler på slibe- og blegemidler er: ammonium persulfate, calcium pyrophosphate, hydroquinone, magnesium sodium fluorosilicate, strontium dioxide.
|
|
UV-filtre
|
|
UV-filtre er stoffer, der har til formål at beskytte huden ved at filtrere visse af solens ultralviolette stråler.
Eksempler på UV-filtre er: benzophenone-3, Octocrylene, Octyl dimethyl PABA, PABA, PEG-25 PABA.
|
|
Viskositetsstabiliseringsmidler
|
|
Gør produktet mere tyktflydende, og gør på den måde produktet mere stabilt.
Eksempler på viskositetsstabiliseringsmidler er: agar, amylopectin, buthyl methacrylate, calcium acetat og dibutylene tetrafurfural.
|
|
Vitaminer
|
|
Anvendes oftest som antioxidanter.
Eksempler på vitaminer er: ascorbic acid, cyanocobalami, tocopherol og thiamin HCL.
|
Kilde: Ordbogen til Miljøstyrelsens Kosmetikguide.
|
|
|
Nyhedsbrev
