Portvinspletter: Om portvinspletterAfsnittet om nævus flammeus også kaldet portvinspletter er skrevet af læge Annesofie Faurschou, som er ph.d. i dermatologi på Bispebjerg Hospital og har været tilknyttet Huddoktor siden 2010.
Hvad er en portvinsplet?
En portvinsplet er et medfødt, rødt og fladt mærke i huden, som med tiden kan blive tykkere og mørkere.
Cirka 0,3 procent af alle nyfødte har portvinspletter. Det er ikke et modermærke, men en godartet, ufarlig plet, der hører til en kategori for sig. Pletten er en misdannelse af blodkarrene i huden – derfor den røde lokale farve. Større områder i ansigt kan være ramt som en del af medicinske sygdomme, men læsionen er i sig selv godartet.
Misdannelsen består af et netværk af blodkar, som er mere udvidede end normalt. Man mener, at portvinspletter skyldes en mangel på de nerver, som regulerer blodkarrets evne til at trække sig sammen.
|