Temaer: Solbeskyttelse ved lysbetingede hudsygdomme/photodermatoser
Solbeskyttelse ved at undgå sollys
- Undgå direkte sollys.
- Søg skygge. Skygge nedsætter UV-strålingen med 50-95% afhængig af hvad man sidder i skygge under.
- Tænk over tidspunktet på dagen. 50% af den daglige UV-dosis rammer jorden mellem kl. 12 og 15.
- Tænk på årstiden. Solen står højere på himlen om sommeren, hvor mere ultraviolet stråling passerer gennem atmosfæren. I Danmark er UV-strålingen meget lav om vinteren fra november til marts, men om sommeren stiger den hurtigt.
- Jo tættere man kommer på ækvator, jo højere UV-dosis udsættes man for.
- UV-stråling er kraftig i bjerge samt øges af reflektion i sne og vand.
- UV-stråling kan gennemtrænge skyer. I tyndt skydække passerer 60-80% af den ultraviolette stråling.
|
|
|
 |
|