Nyhedsbrev
PatientDoktor

News:

Nyopdaget genfejl spiller vigtig rolle ved børneeksem og astma

Danske forskere påviser, at fejl i et gen, der styrer hudens tæthed, er årsag til 11 procent af tilfældene af børneeksem i Danmark. Genfejlen betyder, at huden ikke kan holde på væske og at toxiner og mikrober lettere kan trænge ind.
 
En tæt og uigennemtrængelig hud er et vigtigt værn mod børneeksem. Den fundne gendefekt påvirker dannelsen af tæt hud og har derfor afgørende indflydelse på risikoen for at udvikle børneeksem og astma. Gendefekten medfører, at væsken forsvinder fra kroppen, samtidig tillader huden fremmedorganismer i at trænge ind. Dette kan være forklaringen på, at der er tæt sammenhæng mellem børneeksem, astma og allergi.
 
Gendefekten påvirker proteinet filaggrin, der normalt sørger for dannelsen af tæt hud. Denne genfejl står for 15 procent af alle tilfælde af eksem, astma og allergi. 
 
En simpel test vil give svar på, om ens barn er bærer af gendefekten, og dermed har man mulighed for at undgå de miljøpåvirkninger, der kan udløse eksemen. 

Kilde: Dagens Medicin, set på www.dagensmedicin.dk, d. 29 marts 2007