Nyhedsbrev
PatientDoktor

Akut Dermatologi og diff. diagnoser:

N



Scabies crustosa (Norsk fnat)
 
Krustøs scabies er den sværeste og mest smitsomme form for scabies.
Ses hos immunoinkompetente, institutionaliserede og mentalt svækkede personer.
Kløe er ikke universelt forekommende ved denne scabiesform.
Patienten bærer i modsætning til almindelig scabies typisk flere tusind mider på huden.
 
  
 
Fund
  • Tørre eller fugtige crustae fordelt generelt på huden uden sikker tidligere hudsygdom
  • Kan ligne psoriasis eller Dariers sygdom
  • Omfatter ofte negleomgivelserne
  • Kløe i omgivende rask familie eller plejepersonale
  • Midegange findes ikke nødvendigvis
  • Differential diagnose
  • Medicinudslæt
  • Psoriasis
  • Dariers sygdom
  • Atopisk dermatitis
  • Dermatitis
Test
Mikroskopi af skæl viser talrige voksne mider.
 
Behandling
Smitteforebyggelse med isolation af smittebæreren indtil eradikation af miderne er opnået
Alle kontakter skal behandles for scabies med Nix creme
 
For smitte personen:
1-2 dages behandling med keratinolytica fx salicylvaseline 5 % for at mindske skældannelsen.
Gentage applikationer af scabicid creme efter grundig sæbevask. I modsætning til almindelig scabies skal patientens hoved også behandles.
Evt. kan systemisk behanding med ivermectin anvendes, efter at skældannelsen er behandlet.
Behandlingen skal gentages to gange med to ugers mellemrum.
Behandlingen skal dog i alle tilfælde kombineres med vask og grundig rengøring af omgivelser.